“Glem Sydtyskland – sats på Hamburg”

Sådan var overskriften i Dansk-Tysk Handelskammers mail med det seneste nyhedsbrev “Standpunkt”. Det kan godt undre lidt på baggrund af indholdet af den handlingsplan som Udenrigsministeriet og Eksportrådet for to uger siden lancerede til fremme af eksporten til Tyskland med titlen “Vækst via Eksport: Danmark-Tyskland”. Denne handlingsplan fremhæver nemlig netop potentialet i Sydtyskland – og det med god grund.

Der er 334 km at køre fra København til Hamburg, men da man skal med en færge undervejs, så tager det 5 timer at køre strækningen. Flyvetiden fra København til Hamburg er kun ca. 1 time – men det tager faktisk kun godt 30 minutter længere at flyve til München. Hvis man har hjemme i midtjylland, så kan man flyve fra Billund til München på godt 1,5 time. Desværre kan man ikke flyve fra Billund til Hamburg uden at skulle over København eller Amsterdam, og så tager det omtrent ligeså lang tid som at køre i bil. Rejsetiden er altså ikke noget tungt vejende argument for danske forretningsfolk for at “nøjes” med at tage til Hamburg (undskyld, Hamburg) i stedet for Sydtyskland.

Der kan naturligvis være andre gode grunde.

Hamburg er faktisk Tysklands næststørste by, største havneby, og containerhavnen hører til een af verdens 20 største, så den kan med rette kalde sig “Das Tor zur Welt”. Byen et uden sammeligning et logistisk knudepunkt for Tysklands samhandel med fjerne markeder. Dens lufthavn spiller dog ikke helt så stor en rolle, idet den indtager en femteplads i Tyskland efter Düsseldorf, Berlin, München og Frankfurt, som alle fire er væsentlig større. Den er også en hel del mindre end Kastrup lufthavn.

Bystaten Hamburg er et ret afgrænset smørhul i Nordtyskland med en gennemsnitlig meget rig befolkning og en købekraft, som kun overgåes af de sydtyske byer Stuttgart, Frankfurt og München. Disse har imidlertid også alle tre et ulig større opland med en ganske anden branchestruktur, der er baseret på forskningstung high-tech industriproduktion. Desuden har de en enorm underskov af mindre og mellemstore produktionsvirksomheder. Hamburgs erhvervssektor er præget af handel, logistik, søfart, luftfartsindustri, levnedsmiddelindustri og brændstofhandel. Blandt Hamburgs største virksomheder finder vi olieselskaberne BP, Shell, Exxon Mobil, Marquard & Bahls og Jet. En anden fremtrædende branche i Hamburg er cigaretter: både British American Tobacco og Reemtsma Zigarettenfabriken er blandt de allerstørste virksomheder i Hamburg. Der er dog også en enkelt tysk DAX-virksomhed med næsten 5.000 medarbejdere, Beiersdorf; og Hamburg er hjemsted for Edeka og Otto, som begge hører til de helt store detailhandelsvirksomheder i Tyskland. Byens største arbejdsplads er imidlertid Stadtverwaltung med 70.000 medarbejdere.

Ser vi på metropolregionen Hamburg, som strækker sig et godt stykke ind i hver af delstaterne Schleswig-Holstein, Niedersachsen og Mecklenburg-Vorpommern og har et befolkningsgrundlag på godt 5 mio. indbyggere, så har vi et område, hvor branchestruktur og erhvervskraft er vel sammenlignelig med andre tyske metropolregioner.

PricewaterhouseCoopers (PwC) gennemførte således i 2013 i samarbejde med Hamburgisches WeltWirtschaftsInstitut (HWWI) en sammenlignende analyse af vækstpotentialet blandt Tysklands seks største metropolregioner, herunter Hamburg og München. Analyserapporten konkluderer bl.a., at “I det seneste årti har metropolregionen München haft langt den største befolkningstilvækst blandt de tyske storbyregioner. Også økonomisk gælder München som Tysklands boom-region.” […] “De fremtidige perspektiver for metropolregionen München er fremragende. Både i forhold til den forventede udvikling for Tyskland som helhed og i forhold til de andre metropolregioner har München i alle beregnede scenarier for udviklingen af den fremtidige regionale beskæftigelse det højeste vækstpotentiale for yderligere nye arbejdspladser frem til 2025.” (Rapporten på 110 sider kan bestilles her.)

Hvis man som dansk virksomhed ønsker at vokse via eksport til Tyskland, så bør man ikke kun se efter, hvad der er tættest på, og hvor det statistisk set største BPI pr. indbygger findes. Det er klart, at et areal på størrelse med Falster og Møn tilsammen med et antal meget omsætningstunge virksomhedscentraler vil give et skævt billede af mulighederne. Det interessante er: hvordan ser hele regionen ud m.h.t. konkrete brancher, industrier og virksomheder, hvor finder udvikling og produktion sted, hvordan afhænger virksomhederne af hinanden (value chains), hvordan arbejder de sammen (er der klynger?) – og hvor finder jeg det største antal interessante kunder eller partnere, som hører til min målgruppe?

Det er ikke et spørgsmål om enten Hamburg eller Sydtyskland. Det er et spørgsmål om at undersøge og få øje på, hvor en dansk virksomhed finder flest konkrete muligheder. Eksportrådet og Innovation Centre Denmark i München har længe peget på det vakuum, som teknologi-drevne, eksportorienterede danske virksomheder finder i Sydtyskland – og som dansker bosiddende i regionen i over 20 år kan jeg kun skrive under på, at i Sydtyskland er der rigtig mange muligheder at gå efter. Eksportrådets handlingsplan “Vækst via Eksport: Danmark-Tyskland”, som omfatter 25 konkrete initiativer og aktiviteter i de næste to år, kan hentes her.

Udenrigsministeriets og Eksportrådets handlingsplan for Vækst via Eksport til Tyskland
Udenrigsministeriets og Eksportrådets handlingsplan for Vækst via Eksport til Tyskland