Cyber Valley i Sydtyskland

‘Max Planck Society for Advancement of Science’ er en af de førende tyske institutioner inden for grundforskningen. Det er en nonprofit organisation med hovedsæde i Berlin, som driver mere end 80 forskningsinstitutter og institutioner rund omkring i Tyskland. Et af disse institutter er Max-Planck-Institut for Intelligente Systemer, som har afdelinger i tilknytning til universiteterne Stuttgart og Tübingen, og netop disse tre institutioner er nu gået sammen om at oprette et omfattende klynge projekt kaldet “Cyber Valley” med offentlig støtte fra både delstaten Baden-Württemberg og en række store spillere fra erhvervslivet.

Det er blandt andre virksomhederne Bosch, Daimler, Porsche, BMW, ZF Friedrichshafen og Facebook som er partnere og sponsorer af Cyber Valley, der på bedste Silicon Valley maner skal bidrage til at udvikler resultater fra forskningen til praktiske industrielle anvendelser.

Formålet med klyngen er at lære af eksempler fra naturen til at forstå de underliggende kontrol- og styringsmekanismer omkring opfattelse, handling og læring, samt at bringe disse principper til anvendelse i intelligente, selvlærende systemer. Cyber Valley projektets fokus er således teknologier inden for kunstig intelligens og Machine Learning, d.v.s. selv-lærende computersystemer baseret på neurale netværk, som finder mønstre i store data mængder (Big Data).

Cyber Valley klyngen samler forskningsaktiviteter blandt internationale Key Players fra videnskab og industri i et af de største anvendelsesorienterede forskningssamarbejder i Europa inden for kunstig intelligens.