Tysklands økonomi er fortsat i opsving. De seneste otte kvartaler har ligget pænt i plus, og for 2016 som helhed ser det nu ud til et samlet plus på mellem 1,7 og 2%. Dermed er Tyskland fortsat den største drivkraft i EU.
Afsætningen på eksportmarkederne er dog ikke vokset helt så stærkt, hvilket især gør sig gældende for det kinesiske marked, men til gengæld er det indenlandske forbrug steget som følge af den høje beskæftigelse og deraf følgende lønstigninger. Forbrugerne har penge at give ud af, og det gør de så frem for at lægge dem i sparebøssen eller på kontoen, hvor man alligevel ingen renter får. Man ser det også på boligmarkedet, hvor priserne for både lejemål og køb er gået tydeligt opad.
Tysklands styrke ligger i landets store produktions- og eksportandel. Landet har fremdeles den højeste produktionsandel blandt de højtudviklede industrilande. Den ligger på over 25% af BNP, og de største sektorer er automobilindustrien, maskinindustrien, pharma-, kemi- og biotechsektoren samt informations- og kommunikations-teknologi (IKT).
Der hvor det generelt set halter en lille smule i øjeblikket er ved investeringerne. Trods et positivt økonomiske klima og virksomhedernes gode forventninger til den fremtidige afsætning, så kan der i øjeblikket spores en vis tilbageholdenhed med investeringer i lager og produktionskapacitet. Det er typisk udtryk for tysk forsigtighed og risiko aversion, men kan også skyldes usikkerhed med hensyn til, hvilke sektorer og eksportmarkeder kan forventes at trække, og hvornår.
Automobilindustrien er dog en undtagelse, for den er helt klart inde i en større teknologisk og strukturel forandring. Stadig strengere krav til emmissionsgrænseværdier og nye trends i forbrugerønsker med hensyn til mobilitet stiller hele sektoren over for ganske store udfordringer. Alle tre store tyske producenter – Volkswagen-gruppen, BMW og Daimler – har bekendtgjort eller er allerede igang med at omsætte planer vedrørende investeringer i elbiler, autopilot-løsninger, internet-konnektivitet, digitalisering af produktionsprocesser og carsharing-forretningsmodeller.
Volkswagens masterplan “Strategie 2025”, der blev præsenteret i juni i år, omfatter for eksempel investeringer på et 2-cifret milliardbeløb i opbygning af både nye forretningsområder og udvikling af elbiler. I løbet af de kommende ti år vil koncernen sende over 30 rene elbiler på markedet, og planen er, at omsætningen med elbiler da vil komme til at udgøre omkring 25%. Volkswagen hæger endog planer om at etablere en egen batterifabrik.
Daimler er ligeledes i gang med at ændre koncernens struktur og strategi for de kommende år, og også her investerer man milliarder i både elektromobilitet.
Hver af de ovenfor nævnte investeringsmål står i sig selv mere eller mindre for paradigmeskift for den tyske bilindustri, for man skal først til at opbygge eller tilkøbe de nødvendige kapaciteter og kompetencer inden for for eksempel elmotorer, batterimanagement, software og elektronik. Det kommer hen ad vejen til at medføre markante branche- og struktur-forskydninger. Investeringerne vil efterhånden brede sig langt ud i systemet af underleverandører, som allerede i dag står for 80% af værdiskabelsen i sektoren, samt videre til andre industrigrene, som leverer råvarerne.
Det vil utvivlsomt føre til, at de tendenser vi ser i automobilsektoren nu vil give den tyske økonomi en ekstra vækstimpuls, som vil have stærke eftervirkninger de næste 5-10 år.