Tysklands økonomi får stærke impulser fra automobilsektoren

bilproduktionTysklands økonomi er fortsat i opsving. De seneste otte kvartaler har ligget pænt i plus, og for 2016 som helhed ser det nu ud til et samlet plus på mellem 1,7 og 2%. Dermed er Tyskland fortsat den største drivkraft i EU.

Afsætningen på eksportmarkederne er dog ikke vokset helt så stærkt, hvilket især gør sig gældende for det kinesiske marked, men til gengæld er det indenlandske forbrug steget som følge af den høje beskæftigelse og deraf følgende lønstigninger. Forbrugerne har penge at give ud af, og det gør de så frem for at lægge dem i sparebøssen eller på kontoen, hvor man alligevel ingen renter får. Man ser det også på boligmarkedet, hvor priserne for både lejemål og køb er gået tydeligt opad.

Tysklands styrke ligger i landets store produktions- og eksportandel. Landet har fremdeles den højeste produktionsandel blandt de højtudviklede industrilande. Den ligger på over 25% af BNP, og de største sektorer er automobilindustrien, maskinindustrien, pharma-, kemi- og biotechsektoren samt informations- og kommunikations-teknologi (IKT).

Der hvor det generelt set halter en lille smule i øjeblikket er ved investeringerne. Trods et positivt økonomiske klima og virksomhedernes gode forventninger til den fremtidige afsætning, så kan der i øjeblikket spores en vis tilbageholdenhed med investeringer i lager og produktionskapacitet. Det er typisk udtryk for tysk forsigtighed og risiko aversion, men kan også skyldes usikkerhed med hensyn til, hvilke sektorer og eksportmarkeder kan forventes at trække, og hvornår.

Automobilindustrien er dog en undtagelse, for den er helt klart inde i en større teknologisk og strukturel forandring. Stadig strengere krav til emmissionsgrænseværdier og nye trends i forbrugerønsker med hensyn til mobilitet stiller hele sektoren over for ganske store udfordringer. Alle tre store tyske producenter – Volkswagen-gruppen, BMW og Daimler – har bekendtgjort eller er allerede igang med at omsætte planer vedrørende investeringer i elbiler, autopilot-løsninger, internet-konnektivitet, digitalisering af produktionsprocesser og carsharing-forretningsmodeller.

Volkswagens masterplan “Strategie 2025”, der blev præsenteret i juni i år, omfatter for eksempel investeringer på et 2-cifret milliardbeløb i opbygning af både nye forretningsområder og udvikling af elbiler. I løbet af de kommende ti år vil koncernen sende over 30 rene elbiler på markedet, og planen er, at omsætningen med elbiler da vil komme til at udgøre omkring 25%. Volkswagen hæger endog planer om at etablere en egen batterifabrik.

Daimler er ligeledes i gang med at ændre koncernens struktur og strategi for de kommende år, og også her investerer man milliarder i både elektromobilitet.

Hver af de ovenfor nævnte investeringsmål står i sig selv mere eller mindre for paradigmeskift for den tyske bilindustri, for man skal først til at opbygge eller tilkøbe de nødvendige kapaciteter og kompetencer inden for for eksempel elmotorer, batterimanagement, software og elektronik. Det kommer hen ad vejen til at medføre markante branche- og struktur-forskydninger. Investeringerne vil efterhånden brede sig langt ud i systemet af underleverandører, som allerede i dag står for 80% af værdiskabelsen i sektoren, samt videre til andre industrigrene, som leverer råvarerne.

Det vil utvivlsomt føre til, at de tendenser vi ser i automobilsektoren nu vil give den tyske økonomi en ekstra vækstimpuls, som vil have stærke eftervirkninger de næste 5-10 år.

Tysklands bilindustri forandrer sig stærkt

New Cars

Tyskland er en industrination par excellence med en produktions andel på mere end 25% af BNP. Det er dette forhold sammen med landets store eksportoverskud som i mange år har været og stadig er væsentligt for landets økonomiske styrke og robusthed overfor diverse kriser og konjunkturudsving. Den største industrigren er bilindustrien, der omfatter verdens største bilproducent Volkswagen og de førende premium mærker Audi, BMW, Mercedes og Porsche. Denne traditionelt dominerende branche er inden for det sidste års tid kommet under pres fra forskellige sider, netop på grund af dens størrelse og betydning for tysk økonomi. Den har nemlig haft mægtig indflydelse på politik, offentlige investeringer og lovgivning, som har tilgodeset branchens interesser og teknologiske kompetencer. Det har bl.a. betydet at man for længe har holdt fast i og optimeret på konventionelle forbrændingsmotorer, især dieselmotorer, mens man har nedprioriteret og forsømt at udvikle elbiler.

Nu er der imidlertid inden for relativ kort tid sket to ting, som har tvunget bilproducenterne til at ændre kurs på en måde der får stor indflydelse på hele branchen, der udgøres af ikke blot producenterne selv men hundredvis af store og små underleverandører, som står for 80% af værdiskabelsen i sektoren.

Først var det en lille virksomhed fra Silicon Valley, Tesla Motors, der bragte en luksus elbil på markedet og inden for et par år begyndte at true afsætningen af tyske luksusbiler på vigtige markeder som USA og Schweiz. Image- og prestigetabet ramte hårdt, og den ingeniørmæssige præstation – design, kvalitet og ydeevne – kunne ikke bortforklares.

Men det der for alvor har skabt uro og tvunget hele branchen til at ændre fokus og revidere investeringsplaner og produktudviklings strategier er Volkswagens “Dieselgate”. Netop ved åbningen af Tysklands internationale biludstilling, IAA, i Frankfurt i september 2015 sprang bomben: amerikanske miljømyndigheder offentliggjorde testresultater der viste, at Volkswagen modeller med dieselmotor ved normal kørsel udstødte langt mere NOx end tilladt, og at Volkswagen åbenbart havde snydt med et software trick i motorstyringen, således at disse biler alligevel overholdt lovkravene mens de blev testet i forbindelse med deres typegodkendelse. Volkswagen måtte indrømme snyderiet og at det desuden ikke kun berørte ca. 500.000 biler eksporteret til USA, men mere end 11 millioner biler solgt i hele verden. Dette udløste et jordskred af anklager mod Volkswagen fra både myndigheder og kunder, en bølge af afskedigelser af ansvarlige ledere helt op på direktions niveau, og en dyb selvransagelse med hensyn til hvor Volkswagen vil hen.

Afsløringen viste desuden at grænsen er nået for hvor økonomisk og miljøvenlig en dieselmotor kan gøres, og at selv marginale forbedringer kun kan opnåes med meget dyre og teknologisk komplekse løsninger til rensning af udstødningsgassen. Derfor har alle tyske bilproducenter i løbet af det sidste halve år bekendt sig til at investere i udviklingen af elbiler på bekostning af videreudviklingen af dieselmotorer.

Volkswagens CEO, Matthias Müller, talte om en “epokegørende forandring” da han den 16. juni præsenterede koncernens “Strategie 2025”. Inden 2025 vil ca. hver fjerde bil, som Volkswagen producerer, være batteridrevet; og med det mål overvejer Volkswagen at bygge en egen batterifabrik. I et interview med det tyske “Handelsblatt” udtalte Müller, at han har respekt for Tesla, men at han ikke er bange for deres succes og henviser til, at Volkswagen ofte er startet senere end andre og alligevel er blevet førende.

Også Daimler (Mercedes) har det seneste år kigget nøje på, hvad der foregår i Silicon Valley hos Tesla, Apple og Google, og koncernchef Dieter Zetsche og hans kronprins Ola Källenius er i fuld gang med at ændre koncernens struktur og strategi for de kommende år. Daimler investerer milliarder af Euro i elektromobilitet, og den første batteridrevne Mercedes forventes præsenteret på “Paris Motor Show” i slutningen af september i år. Det bliver SUV-modellen GLC, som vil blive et stærkt modspil til Teslas Model X. Yderligere seks ny batteridrevne Mercedes modeller skal introduceres i løbet af de næste tre år.

Det vil medføre store forandringer i hele branchen, for der er ingen af de tyske producenter som har spidskompetencer med hensyn til hverken elmotorer, batterimanagement, software eller elektronik; og der er ingen batteriproduktion af betydning i Tyskland. Det vil sige, at man langt hen ad vejen bliver afhængig af tilkøb af batterier, motorer, elektronik og knowhow fra såvel tyske underleverandører, herunder Bosch og Siemens, som udenlandske leverandører.

Det bliver en ny epoke for Tysklands bilindustri.