Syd slår nord

Da muren faldt for 25 år siden og Øst- og Vesttyskland blev genforenet, stod det nye Tyskland overfor en gigantisk opgave med at integrere de nye delstater. Ikke blot opbygningen af en moderne infrastruktur (transportnet og telekommunikation), men også omstillingen og integrationen af en desolat planøkonomi i den højproduktive, vesttyske produktions-, handels- og serviceøkonomi var en kæmpe udfordring. Forskellene i indkomst og produktivitet mellem øst og vest var enorme.

Idag – en generation senere – er situationen en helt anden. Forskellene p.gr. af den tidligere deling er stort set udlignet, Tyskland er blevet en sammenhængende økonomi, befolkning og arbejdskræfter er vandret i begge retninger, og regionale forskelle er idag bestemt af andre strukturelle faktorer. Resourcer, såsom arbejdskraft og jord, brancher, bestemte virksomheder, anlægsinvesteringer, uddannelsesmuligheder, urbaniseringsgrad og rekreative omgivelser er afgørende for en regions udvikling og velstand.

Det der er sket de seneste 5-10 år er, at de sydlige tyske delstater har udviklet sig hurtigere og til større velstand end de nordlige, og det gælder ikke kun Baden-Württemberg, Bayern og Hessen, men også Thüringen og Sachsen, som begge udvikler sig bedre end flere af de “gamle” delstater.

Det er ikke længere vest som slår øst, nu er det syd der slår nord. Hvad enten det gælder beskæftigelse, uddannelse, forskning og udvikling, kriminalitet eller integration af tilflyttere fra udlandet, så står det bedre til i Bayern og Baden-Württemberg end i alle andre delstater. Den økonomiske udligningsmekanisme indbyrdes mellem de tyske delstater (“Länderfinanzausgleich”) giver et tydeligt billede af, hvilke delstater der betaler støtte til de andre. Her ser man, at Bayern (4,3 mrd. €), Baden-Würtemberg (2,5 mrd. €) og Hessen (1,7 mrd. €) betaler til samtlige andre delstater. Nordrhein-Westfalen med det industrielle Ruhr-område og storbyerne Köln, Düsseldorf, Dortmund og Essen er gået fra at være største yder i 1995 (1,8 mrd. €) til at være modtager siden 2010 (0,7 mrd. € i 2013).

Bayern og Baden-Württemberg har Tysklands laveste arbejdsløshed med hhv. 3,7% og 3,9% ledige, hvilket i praksis er fuld beskæftigelse; og Thüringen har idag mindre arbejdsløshed end Nordrhein-Westfalen. Der har været – og der er fortsat – en klar velfærds-trend i retning af den sydlige halvdel af Tyskland, og man løber i næsten enhver henseende fra nord. Siden genforeningen i 1989 er mere end 1 mio. tyskere flyttet til Bayern og Baden-Württemberg fra andre delstater. Udvandringen fra nordøst og nordvest er stadig i gang, og de fleste udflyttere er mellem 18 og 30 år.

Udenlandske tilflyttere med en god uddannelse flytter først og fremmet til Sydtyskland. I delstaten Baden-Württemberg har mere ned 25% af arbejdsstyrken udenlandske rødder, og det samme gælder for Metropolregionen München. Sydtyskland henter med andre ord kvalificeret arbejdskraft både fra udlandet og fra de nordlige delstater, som dermed på længere sigt yderligere taber vækstpotentiale p.gr. af den i forvejen stærkt aldrende tyske befolkning. Demografisk forandring er een af de største udfordringer for Tyskland i de kommende år, men syden vil være mindst påvirket heraf, så længe yngre og veluddannede arbejdskræfter fortsat strømmer til både hjemmefra og udefra.

Kilder:
  1. “Die unheimliche Kraft des deutschen Südens”, DIE WELT, 26.01.2014
  2. Bundesministerium der Finanzen

Tysklands økonomi ekspanderer

Den tyske økonomi er fortsat på vækstkurs, og især industriproduktionen boomer. For femte måned i træk viser BME-Einkaufsmanager-Index (EMI) stigning, og er nu igen på højde med niveauet i juni 2011.

BME EMI 11-2013

“Udsigterne for den tyske Industrie bliver bedre måned for måned. Dette bekræftes af de stadigt stigende ordrer”, siger Dr. Holger Hildebrandt hos Bundesverbandes Materialwirtschaft, Einkauf und Logistik e.V. (BME). Derudover drager industrien fordel af moderate råvarepriser, idet bl.a. stål, kobber og diverse plastmaterialer på det seneste endda er faldet i pris. At vækstperspektiverne er lyse bekræfter også Deutsche Industrie und Handelskammer (DIHK), som især fremhæver at ordreindgangene er positive.

Forbundsbanken forudser en stigning i anlægsinvesteringer på 4,25% i 2014 og 5% i 2015. Disse vil komme dels i det offentlige, hvor der er flere skattepenge til rådighed end forudset, og den nye koalitionsregering er på vej til at sætte betydelige statslige investeringer igang; men de vil også komme fra virksomhederne, som har holdt sig meget tilbage med investeringer siden den sidste finanskrise og nu begynder at frigøre den udskudte efterspørgsel.

Det giver økonomien medvind, øger beskæftigelse på et højt niveau og medfører stigende lønninger, så også det private forbrug og dermed importen øges – til glæde for de EU-lande, der har kritiseret Tyskland for indirekte at modarbejde en bedring af krisen p.gr. af landets store og stigende eksportoverskud.

Summa summarum er dynamikken i øjeblikket så udpræget, at fremtrædende tyske nationaløkonomer regner med en vækst i Tysklands bruttonationalindkomst (BNI) på 2,0 % i 2014. Også den tyske forbundsbank har hævet sin prognose for væksten til 1,7% i 2014 og 2,0% i 2015.

(Kilder: BME, Deutsche Bundesbank, Markit, Statista)