I juni 2008 vedtog EU-kommissionen under mottoet “Think Small First” den såkaldte ‘Small Business Act for Europa’ (SBA), hvilken har til mål at fremme små og mellemstore virksomheder (SMV) mht. udvikling, vækst og beskæftigelse. SBA sætter rammerne for an overordnet og målrettet politik for SMV i Europa og har fokus på nogle generelle aspekter, som anses for at være væsentlige for at europæiske SMV har gode vækstmuligheder, nemlig:
- Entrepreneurship (iværksætteri)
- Second Chance (genstart efter fallit)
- Think Small First (begunstigelse af små virksomheder)
- Responsive Administation (agil offentlige administration)
- State Aid and Public Procurement (statsstøtte og offentlige indkøb)
- Access to Finance (finansieringsmuligheder)
- Single Market (samhandel indenfor EU)
- Skills and Innovation (kvalifikationer og innovation)
- Environment (miljø og energiforbrug)
- Internationalization (samhandel udenfor EU)
I november 2013 offentliggjorde EU-Kommissionen sin årsberetning 2012/2013 om europæiske SMV. Årsberetningen er et af Kommissionens vigtigste redskaber til at overvåge og vurdere medlemslandenes fremskridt i gennemførelsen af Small Business Act (SBA) på årsbasis. Rapporten indeholder desuden præstationsmålinger (performance reviews) for hvert enkelt EU-land (plus ni andre partnerlande), og den giver et overblik over SMV’ernes størrelse, struktur og deres bidrag til vækst og beskæftigelse.
Hvad er små og mellemstore virksomheder (SMV)?
Når vi taler om små og mellemstore virksomheder (SMV), så er det iflg. EU’s definition virksomheder i flg. tre størrelskategorier:
Hvad står der i årsberetningen?
Alt i alt tegner SBA en positiv udvikling for Europas SMV, omend det er fra et lavpunkt efter finanskrisen i 2008-2009. Der er – som det er blevet tydeligt siden krisen – store uligheder i status og udviklingen i forskellige europæiske lande. Både Danmark og Tyskland hører til de lande, som kan fremvise gode præstationer på et højt niveau, men der er konkrete forskelle – komparative fordele – indbyrdes mellem landene, som giver muligheder for at supplere hinanden og dermed synergier for vækst. Lad os se, hvad SBAs årsberetning kan fortælle os om disse muligheder.
Hvad er lighederne mellem Danmark og Tyskland?
Det er påfaldende, at begge lande – og Danmark i mest udstrakt grad – ligger signifikant over gennemsnittet af EU-landene på tre vigtige områder: Single Market, Skills and Innovation, og Internationalization (se illustrationerne nedenfor). Dette tyder på, at begge lande investerer i et højt uddannelsesniveau og byder på gode forudsætninger for omsætning af viden og ideer til innovative produkter og ydelser, som giver kommerciel success – ikke blot på hjemmemarkedet, men også på eksportmarkeder både indenfor og udenfor EU. Danmark scorer desuden over gennemsnit når det gælder Second Chance og Responsive Administration, hvilket er et udtryk for relativ ubureaukratiske rammebetingelser i Danmark i forbindelse med start af virksomhed, så det er ukompliceret at lukke en usund virksomhed ned, samt ikke mindst nemt og hurtigt at etablere og løbe en ny virksomhed i gang. På dette kriterie scorer Tyskland betydelig lavere end Danmark, idet bureaukratiet i Tyskland typisk er mere tidskrævende og omstændeligt.
Hvor ligger så forskellene mellem Danmark og Tyskland?
Ser vi på de øvrige fem aspekter, så er der nogle karakteristiske forskelle som springer i øjnene. SBAs årsrapport viser nemlig også, hvordan scoren på de ti aspekter er beregnet på nogle konkrete indikatorer, som er specificerede i årsrapporten.
Selv om både Danmark og Tyskland alt i alt scorer lavere end EU-gennesnittet på faktoren Iværksætteri (Entrepreneurship), så er det åbenbart af helt forskellige grunde. I Danmark er der overordentlig mange, som vælger at blive iværksættere p.gr. af at de har en konkret forretningside og ser en chance (opportunity), som de griber. Dette er også interessant i lyset af, at Danmark scorer langt under gennemsnit på “media opmærksomhed på iværksættere”. I Danmark vælger man altså ikke at blive iværksætter, fordi det får særlig opmærksomhed i medierne, eller fordi man har et særligt ønske om at blive selvtstændig – der scorer Danmark nemlig under gennemsnit – men fordi man brænder for en idé og øjner en chance. I Tyskland spiller job-sikkerhed imidlertid en ret stor rolle, således at tyskere generelt oplever det som en større risiko at springe ud i selvstændighed – det betragtes som modigt og dygtigt og giver derfor relativ høj social status at starte virksomhed. Det er jo også noget mere krævende og bureaukratisk at løbe en virksomhed i gang i Tyskland end i Danmark. Desuden påpeger SBA årsrapporten, at Tyskland til en vis grad er “offer af sin egen success” på dette punkt, idet den robuste økonomi og arbejdsmarkedet er så attraktivt for højtuddannede, at disse foretrækker fastansættelse frem for at starte egen virksomhed.
Hvad der imidlertid er en højere hyrde for at drive virksomhed for SMVer i Danmark end i Tyskland er forskellen i adgangen til finansiering (Access to Finance). SBA Årsberetningen viser, at danske SMV langt oftere end tyske får afslag på lån eller får tilbudt lånebetingelser, som de ikke kan honorere. Finansieringsbetingelserne er i Danmark dårligere end gennemsnittet for EU-landene, mens de er bedre end gennemsnittet i Tyskland. Her bør det dog bemærkes, at tyske SMV i gennemsnit er doppelt så store som i andre EU-lande, og en større del af dem er produktionsvirksomheder. Større virksomheder får nu engang lettere lån end mindre virksomheder gør.
Hvad kan vi konkludere om danske SMVers chancer på det tyske marked?
Danske SMV har været hårdt ramt af krisen 2008-2009 – hårdere end de større virksomheder, og hårdere end tyske SMV. Siden da har der været en svag fremgang, som nu tegner til at blive stærkere gennem 2014. Danmark byder generelt set på fordelagtige betingelser for start af virksomhed og drift af SMV, og det er ikke mindst denne brede basis af innovative og teknologi-drevne virksomheder, som har mulighed for at skabe vækst i eksporten og beskæftigelsen.
Den gode tyske økonomi med høj produktions- og eksportandel står overfor en mangel på kvalificeret arbejdkraft – og en demografisk betinget faldende arbejdsstyrke. Det åbner muligheder for danske SMVer til at gå ind som leverandører og underleverandører på det tyske marked, der hvor Tysklands egne virksomheder får svindende kapaciteter. Det gælder industriprodukter, hvor højteknologisk viden og fleksibilitet tæller, såvel som serviceydelser, hvor geografisk nærhed er afgørende.
Kilde: SME Performance Review 2013 (EU-Kommissionens Small Business Act årsberetning 2013)