Wirtschaftswunder 2.0?

Tyskland kan med rette betegnes som en moderne industrination, idet landet hører til de nationer der har den højeste absolutte industriproduktion (G8), og fordi det har den største industriandel (ekskl. byggeri) blandt de store industrinationer, nemlig omkring 26%. Til sammenligning: Japan ca. 20%, USA ca. 15% og EU som helhed ca. 19%. England, Frankrig, Italien, Spanien ligger alle under 17%. Tyskland industriproduktion er desuden kendetegnet ved at være en vidensintensiv, hightech-produktion, specielt inden for maskiner og produktionsudstyr, køretøjer og transportmidler, elektroteknik og elektronik, kemi og pharma, samt luft- og rumfart. Det hænger sammen med Tysklands traditionelle kompetencer mht. naturvidenskaber og ingeniørskunst, som siden forrige århundrede har frembragt eller perfektioneret mange tekniske opfindelser og innovationer.

Når vi hidtil har talt om den industrielle revolution, så har vi generelt ment udviklingen fra tidligere tiders håndværk til nutidens industriproduktion. Ser man nærmere på udviklingen, så har der indtil idag faktisk været tale om tre industrielle revolutioner, som hver for sig har medført store forandringer og enrome produktivitetsstigninger: 1. mekanisering med maskiner (ca. 1800–1900), 2. automatisering med elektronik (ca. 1900–1970) og 3. styring og fuld-automatisering med IT og robotter (siden 1970erne).

Nu er man begyndt at tale om en 4. industriel revolution som forestår os, og mange steder allerede er godt igang. Det der sker er, at maskiner og produktionsudstyr både indenfor de enkelte fabrikker og virksomheder samt på langs og tværs af virksomheder mere og mere bliver koblet op på hinanden via internettet, så der kan udveksles data og informationer, ved hjælp af hvilke et helt produktionsforløb kan styres og automatiseres ned til mindste detalje.

I Tyskland taler man om “Industrie 4.0” der associeres med begreber og teknologier som “Smart Factory”, “Cyber Physical Systems”, “Big Data”, “Machine-to-Machine”, “Internet of Things” og “Virtual Reality”. Det der ligger bag det er udviklingen inden for Informations- og Kommunikations-Teknologierne (IKT), som fremdeles frembringer eksponentielt stigende regnekraft (processing power) og lagerkapacitet (memory, storage) i stadig mindre fysisk størrelse og med stadig mindre energiforbrug. Såkaldte indlagrede systemer (embedded systems) – bestående af dedikeret og specialiseret hardware og software i form af minimalt små komponenter – kan indbygges i en hvilket som helst maskine eller brugsgenstand, hvor de kan opsamle data – fx. også fra sensorer – gennemføre beregninger og udløse aktioner eller sende informationer trådløst til andre systemer (mennesker eller maskiner), som så bruger disse informationer til at styre relaterede aktiviteter. Sådanne Cyber Physical Systems er grundlaget for styringen af omfattende og komplekse produktionsprocesser og det der kaldes “Product Lifecycle Management”.

En af Tysklands kernekompetencer er netop hightech industriproduktion baseret på forskning og udvikling, ingeniørskunst og fremstillingen maskiner og produktionsudstyr, der udnytter indlagrede systemer – som de ovenikøbet selv er eksperter i at udvikle og fremstille. Derfor er det oplagt, at Tyskland investerer i en branche- og strukturudvikling, som bygger på disse kompetencer og som ifølge brancheeksperters opfattelse vil øge Tyskland produktivitet med 30% eller mere i løbet af de kommende 10-15 år. Hvis de får ret – og det er der ikke meget der taler imod – så er Tyskland ved begyndelsen af et kraftigt økonomisk opsving. Bliver det måske et Wirtschaftswunder 2.0?

Biludstilling? Nej, mobilitetsmesse!

Verdens velnok største bilmesse – “Internationale Automobil Ausstellung (IAA) i Frankfurt – åbner i år den 12. september, og den bliver utvivlsomt skelsættende med hensyn til to revolutionerende forandringer, som har været under opsejling de seneste år, men indtil nu ikke er blevet mainstream: Elektromobilitet og Car-to-X-kommunikation.

Siden Angela Merkel i maj 2011 proklamerede, at forbundsregeringen satser på at der skal køre over 1 million elektrobiler på tyske veje inden 2020 er der i virkeligheden ikke sket meget endnu. I øjeblikket er der kun nogle få tusinde elektrobiler i Tyskland, og der har hidtil hersket megen skepsis både fra forbrugernes og bilfabrikanternes side. Men forbundsregeringen holder den dag i dag fast i målet, og helt aktuelt er der ved at komme lidt skred i udviklingen. Der er nogle aktører som giver op (Better Place, Fisker), nogle som melder ud (Audi) og nogle, som har stor succes (Tesla). Blandt de traditionelle bilproducenter er der dog to tyske, som arbejder strategisk og konsekvent på elektromobilitet.

Opel (General Motors) introducerede allerede i 2009 deres Opel Ampera og identiske Chevrolet Volt, som har kunnet købes de sidste to år. Afsætningen har dog været meget hæmmet af netop skepsis og så nogle tekniske problemer mht. sikkerheden af batterierne i tilfælde uheld.

BMW er dog den af de traditionelle bilproducent, som har taget det største skridt og etableret et helt ny undermærke (sub-brand): BMW i. BMW-koncernen har investeret over 2 milliarder Euro i forskning og udvikling omkring to nye modeller, som nu introduceres til det købende publikum på IAA, nemlig i3 og i8. Begge modeller har de seneste måneder dagligt kunnet ses køre rundt i og omkring München som optisk camouflerede prototyper, og nu begynder serieproduktionen af i3 i BMWs værk i Leipzig. Begge modeller er revolutionerende i forhold til hidtil købelige elektrobiler, både mht. design og konstruktion, idet de ser meget futuristiske ud og er konstrueret og bygget efter helt nye principper. For at spare vægt er karosseriet helt overvejende fremstillet af karbon og undervognen af aluminium. Det er ikke mindst fremstillingsprocessen med det super stærke, super lette materiale karbon, som har krævet et enormt udviklingsarbejde og omstilling af processer. Også interieuret og betjeningen (brugerfladen) er præget af nytænkning og nye teknologier, som vi efterhånden alle er blevet fortrolige med fra vores digitale verdens smartphones og tablets. Det er en kollosal satsning fra en relativ lille, teknologisk innovativ bilproducent, der taler om et “nyt urbant mobilitetskoncept”; og som det ser ud på nuværende tidspunkt, så kan denne lancering fra BMW nemt gå hen at blive omtrent så skelsættende for bilbranchen, som Apple’s lancering af iPhone blev det for mobiltelefoner i 2007.

Det andet område, hvor der nu går rigtig hurtigt med udvikligen er omkring konnektivitet og kommunikation mellem køretøjer indbyrdes og mellem køretøjer og infrastruktur (Car-to-X-kommunikation) fx. trådløst via internet. Moderne biler er idag allerede udstyret med adskillige computere og styreenheder, som tager sig af funktioner som motorstyring (indsprøjtning, tænding, ventiler, etc.), automatgear, anti-blokering (ABS), elektroniske stabilitets-program (ESP), klima, lys, navigation og mange andre ting. I og med at biler udstyres med indbygget GPS, mobiltelefon og internet åbnes der op for uanede nye funktioner og muligheder, ved at man lader biler udveksle data og informationer både indbyrdes, med ejerens smartphone, med offentlige og private intelligente transportsystemer, samt andre aktører, som på en eller anden måde tilfører værdi til systemet. Vi står helt åbenbart overfor en digital revolution af den individuelle mobilitet og billisme, hvilket man allerede nu kan stifte nærmere bekendtskab med på IAA i Frankfurt fra den 12.09. til den 22.09.

Germany Wants You

Ungdomsarbejdsløshed, der er et stort problem i de fleste europæiske lande, er næsten ukendt i Tyskland. Her er arbejdsløsheden i aldersgruppen 15-24 år ca. 8,5%, og i Bayern er den endda kun 2,8%.

Bayerns ministerpræsident Horst Seehofer gør sig i et interview med Welt am Sonntag (18.08.2013) til talsmand for, at Tyskland hverver unge mennesker fra andre europæiske lande til at komme til Tyskland for at få en uddanelse og arbejde her. Seehofer udtaler:

“Vi har for få unge mennesker her. I nogle europæiske lande er ungdomsarbejdsløshed derimod på over 50 procent. Vi bør bestræbe os stærkere om disse kvalificerede unge mennesker. Vi bør tilbyde dem uddanelse, udvidelse af deres tyskkundskaber og give dem en chance hos os.”

Dette ville ikke blot være en hjælp til disse unge mennesker og de lande, de kommer fra, men også i Tysklands egen interesse, idet der er mangel på arbejdskraft i Tyskland, herunder især lærlinge og nyuddannede med mellemlange tekniske uddannelser. Unge mennesker med gode kundskaber inden for matematik, naturvidenskab, IT og tekniske fag er stærkt efterspurgte. Tyske sprogkundskaber behøver ikke at være et problem for indvandrere, for Goethe-Institutterne tilbyder virkelig god tyskundervisning både online og på kurser i Tyskland og mange andre lande (DK: Aarhus og København).

Oktoberfest

Oktoberfest er verdens største, årligt tilbagevendende folkefest, som finder sted midt i Bayerns hovedstad, München, på et 42 hektar stort areal, der hedder Theresienwiese – deraf det bayerske navn for Oktoberfest: “Wiesn”. Arealet svarer til seks gange fodboldbanen i Münchens Allianz-Arena.

Det er vanskeligt at have en rigtig forestilling om Oktoberfest i München uden selv at have oplevet det, og enhver der oplever det for første gang bliver alligevel overrasket over omfanget og stemningen. Intet andet sted i verden kan så mange mennesker være så berusede i så lang tid uden at alt går op i kaos – og med “beruset” mener jeg ikke blot alkoholiseret, men også lystig og velfornøjet. At det stort set går roligt til år efter år skyldes tyskernes talent for grundig planlægning, disciplin ved gennemførelsen, og at man er velforberedt på alle situationer, hvor det kan gå galt. For det er rigtig meget – og rigtig mange – at holde styr på.

Således har man naturligvis også nøje tal på Oktoberfesten. I 2012 var der 6,4 millioner besøgende, som tilsammen drak 7,4 millioner liter øl. I år bliver der 16 festtelte, hvoraf det største, som tilhører Münchens Hofbräuhaus, får 10.000 siddepladser. Alt i alt bliver der 114.000 siddepladser, som bliver der rift om, for man vil jo gerne sidde ned, mens man spiser sin grill-kylling – og dem blev der spist over en halv million af sidste år.

Men lad os tage det gastronomiske udbud i år fra en ende af:

  • 16 øl-telte
  • 51 delikatesse-butikker
  • 34 pølsebarer og -risterier
  • 15 caféer
  • 3 Weissbier-pavillioner
  • 6 kyllinge-risterier
  • 5 fiske-risterier
  • 12 is-boder
  • 112 slik-boder
  • 77 souvenir-boder
  • 75 Brez’n-boder
  • 15 boder med glaserede frugter

Hvis det er gynger og karuseller man er til, så bliver der også nok at vælge imellem:

  • 37 skydebaner
  • 34 kastebaner
  • 25 karuseller og lignende
  • 7 “Autoscooter” (radiobiler)
  • 6 rutschebaner
  • 4 spøgelsestog
  • 3 pariserjul
  • 3 gynger
  • 2 vandkanal-baner
  • 4 “Hau den Lukas” (ring på klokken)

I år finder Wiesn sted fra lørdag den 21. september til søndag den 6. oktober. Femten dage, hvor München står på den anden ende med besøgende gæster fra hele verden.

(Kilde til de statistische tal: Süddeutsche Zeitung, 19.08.13)

Arbejdskraft og Industri 4.0

Tyskland går det fortsat godt økonomisk, og udsigterne for de kommende kvartaler er endda endnu bedre. Det betyder ikke, at der ikke er mangt og meget der kunne optimeres, så landet ville have endnu mere vækst. Strukturforandringer går langsomt når mentaliteten er reaktiv og risikoavers, og man er mere tilbøjelig til at lave lappeløsninger end gennemgribende reformer og fornyelser. Imidlertid bliver Tysklands vel nok største udfordring de kommende 5-7 år den stærkt aldrende befolkning, idet arbejdstyrken bliver mindre år for år, mens der er mangel på veluddannede medarbejdere inden for “Mathematik, Informatik, Naturwissenschaften, Technik” (MINT). Det betyder fx. også, at industriproduktionen efter hånden mere og mere flyttes til Øst- og Sydeuropa, hvor der er ledig arbejdskraft og hvor man i øvrigt har brug for moderne produktionsvirksomheder, infrastruktur og deraf følgende udvikling og vækst.

Een af årsagerne til, at Tyskland har klaret sig så godt de seneste 10-15 år er landets store industri- og produktionsandel (over 25% af BNP), som man især for højteknologiens vedkommende har formået at bevare hjemme, i stedet for at outsource til leverandører i lavtlønslande. Det har bl.a. kunnet lade sig gøre, ved at være tilbageholdende med lønudviklingen, som reelt har været næsten flad de sidste 10 år. Begge dele er ved at ændre sig som følge af manglen på arbejdskraft.

En spændende faktor i den sammenhæng er efter min mening Internet of Things (Machine to Machine, M2M) – der tales om den 4. industrielle revolution (“Industrie 4.0”). Tysklands store industriandel med fokus på høj-teknologi og services (specielt automotive, machinery, pharma/kemi og aero-space) føder et komplekst netværk af supply- og value-chains omfattende små og mellemstore virksomheder (op til 250 medarbejdere og op til 50M € omsætning) og såkaldte Hidden Champions med op til 2000 medarbejdere og 500M € omsætning. Ikke blot OEM’erne og underleverandørerne automatiseres mere og mere intelligent, men også forbindelserne indbyrdes mellem disse virksomheder styres mere og mere ved hjælp af IKT. Da Tyskland tilmed er førende mht indlagrede systemer (Siemens, Infineon, Bosch, m.fl.) er her masser af potentiale fremover, hvis blot der er vilje til forandring – og nok veluddannede medarbejdere at ansætte.

Skal du til møde i Tyskland?

Skal du som dansk forretningsmand eller -kvinde til møde med en potentiel ny kunde eller partner, så er der nogle vigtige regler, man bør kende. På tysk er der ingen regler uden undtagelser, og det gælder naturligvis også møderegler. Men man bør vide, at der er tydelige kulturelle forskelle i omgangsformer mellem danskere og tyskere, som man ikke nødvendigvis opdager som turist i Tyskland. Derfor er det en rigtig god ide at være opmærksom på, at der gælder andre uskrevne regler for forretningsmøder i Tyskland. Her er syv, som jeg anser som de vigtigste:

Kom til tiden

“Pünktlichkeit” – der findes sjovt nok ingen dansk oversættelse(!) – betyder, at man kommer til den aftalte tid. Dvs. at man ankommer i god nok tid til at parkere og checke ind ved receptionen i virksomheden inden det aftalte mødetidspunkt. Det viser pålidelighed og respekt for sine mødepartneres tid.

Tal tysk

Tyske forretningsfolk taler i reglen godt engelsk, i det mindste når der er tale om større, internationalt opererende virksomheder. Men da tysk tales af ca. 100 millioner mennesker i og omkring Tyskland, kan man forvente af forretningsfolk fra nabolande, at de behersker tysk mindst på samtaleniveau.

Hold på formerne

Tyskere er høflige og formelle. Man tiltaler hinanden med efternavn og glemmer ikke at bruge titlen “Dr.”, hvis den fremgår af vedkommendes visitkort eller signatur på emails. Når de spejler een med at bruge du og fornavn, hvis man selv begynder med det, så betyder det ikke, at de synes det er en god ide, men blot at man er høflig overfor sin gæst. Det giver dog ikke mere fortrolighed.

Vær forberedt

Første forudsætningen for et effektivt møde er, at man ved, hvem man mødes med og hvad der er formålet med mødet. Dvs. man kender navn og funktion på deltagerne, og man har en skriftlig dagsorden (tysk: Agenda), som man i øvrigt holder sig til.

Vær saglig

Det er kun fakta der tæller. Det nytter ikke at postulere ens produkts egenskaber og kvaliteter, man bør kunne kan dokumentere dem med eksempler, testresultater, godkendelser eller referencer. Hvis det ikke er tilfældet, så skal argumentationen være sagligt meget overbevisende.

Saml op

Når et møde slutter bør der træffes nogle aftaler: hvad er man blevet enig om, hvad skal der ske herefter, og hvem skal gøre hvad, indtil hvornår?

Følg op

Efter mødet bør man som den der har interesse i at dialogen eller samarbejdet skal fortsætte snarest – inden for 1-5 dage – følge op med en mail, der sammenfatter status efter mødet samt de næste skridt.

Positive perspektiver i IKT-branchen

Tysklands ca. 800 små og mellemstore IKT-virksomheder (op til 50M € årsomsætning) har positive udsigter for de kommende måneder. Seks ud af otte af disse virksomheder regner med stigende omsætning, og kun een ud af otte frygter faldende omsætning. Ser man kun på software og serviceydelser indenfor IKT, så er andelen af optimister endda endnu højere, næsten 80%. Langt over halvdelen af virksomhederne har brug for flere medarbejdere, især software-udviklere, som der er mangel på i Tyskland. Det fremgår af det seneste halvårlige rundspørge foretaget af den tyske IKT-brancheorganisation BITKOM. (Source: BITKOM)