“Glem Sydtyskland – sats på Hamburg”

Sådan var overskriften i Dansk-Tysk Handelskammers mail med det seneste nyhedsbrev “Standpunkt”. Det kan godt undre lidt på baggrund af indholdet af den handlingsplan som Udenrigsministeriet og Eksportrådet for to uger siden lancerede til fremme af eksporten til Tyskland med titlen “Vækst via Eksport: Danmark-Tyskland”. Denne handlingsplan fremhæver nemlig netop potentialet i Sydtyskland – og det med god grund.

Der er 334 km at køre fra København til Hamburg, men da man skal med en færge undervejs, så tager det 5 timer at køre strækningen. Flyvetiden fra København til Hamburg er kun ca. 1 time – men det tager faktisk kun godt 30 minutter længere at flyve til München. Hvis man har hjemme i midtjylland, så kan man flyve fra Billund til München på godt 1,5 time. Desværre kan man ikke flyve fra Billund til Hamburg uden at skulle over København eller Amsterdam, og så tager det omtrent ligeså lang tid som at køre i bil. Rejsetiden er altså ikke noget tungt vejende argument for danske forretningsfolk for at “nøjes” med at tage til Hamburg (undskyld, Hamburg) i stedet for Sydtyskland.

Der kan naturligvis være andre gode grunde.

Hamburg er faktisk Tysklands næststørste by, største havneby, og containerhavnen hører til een af verdens 20 største, så den kan med rette kalde sig “Das Tor zur Welt”. Byen et uden sammeligning et logistisk knudepunkt for Tysklands samhandel med fjerne markeder. Dens lufthavn spiller dog ikke helt så stor en rolle, idet den indtager en femteplads i Tyskland efter Düsseldorf, Berlin, München og Frankfurt, som alle fire er væsentlig større. Den er også en hel del mindre end Kastrup lufthavn.

Bystaten Hamburg er et ret afgrænset smørhul i Nordtyskland med en gennemsnitlig meget rig befolkning og en købekraft, som kun overgåes af de sydtyske byer Stuttgart, Frankfurt og München. Disse har imidlertid også alle tre et ulig større opland med en ganske anden branchestruktur, der er baseret på forskningstung high-tech industriproduktion. Desuden har de en enorm underskov af mindre og mellemstore produktionsvirksomheder. Hamburgs erhvervssektor er præget af handel, logistik, søfart, luftfartsindustri, levnedsmiddelindustri og brændstofhandel. Blandt Hamburgs største virksomheder finder vi olieselskaberne BP, Shell, Exxon Mobil, Marquard & Bahls og Jet. En anden fremtrædende branche i Hamburg er cigaretter: både British American Tobacco og Reemtsma Zigarettenfabriken er blandt de allerstørste virksomheder i Hamburg. Der er dog også en enkelt tysk DAX-virksomhed med næsten 5.000 medarbejdere, Beiersdorf; og Hamburg er hjemsted for Edeka og Otto, som begge hører til de helt store detailhandelsvirksomheder i Tyskland. Byens største arbejdsplads er imidlertid Stadtverwaltung med 70.000 medarbejdere.

Ser vi på metropolregionen Hamburg, som strækker sig et godt stykke ind i hver af delstaterne Schleswig-Holstein, Niedersachsen og Mecklenburg-Vorpommern og har et befolkningsgrundlag på godt 5 mio. indbyggere, så har vi et område, hvor branchestruktur og erhvervskraft er vel sammenlignelig med andre tyske metropolregioner.

PricewaterhouseCoopers (PwC) gennemførte således i 2013 i samarbejde med Hamburgisches WeltWirtschaftsInstitut (HWWI) en sammenlignende analyse af vækstpotentialet blandt Tysklands seks største metropolregioner, herunter Hamburg og München. Analyserapporten konkluderer bl.a., at “I det seneste årti har metropolregionen München haft langt den største befolkningstilvækst blandt de tyske storbyregioner. Også økonomisk gælder München som Tysklands boom-region.” […] “De fremtidige perspektiver for metropolregionen München er fremragende. Både i forhold til den forventede udvikling for Tyskland som helhed og i forhold til de andre metropolregioner har München i alle beregnede scenarier for udviklingen af den fremtidige regionale beskæftigelse det højeste vækstpotentiale for yderligere nye arbejdspladser frem til 2025.” (Rapporten på 110 sider kan bestilles her.)

Hvis man som dansk virksomhed ønsker at vokse via eksport til Tyskland, så bør man ikke kun se efter, hvad der er tættest på, og hvor det statistisk set største BPI pr. indbygger findes. Det er klart, at et areal på størrelse med Falster og Møn tilsammen med et antal meget omsætningstunge virksomhedscentraler vil give et skævt billede af mulighederne. Det interessante er: hvordan ser hele regionen ud m.h.t. konkrete brancher, industrier og virksomheder, hvor finder udvikling og produktion sted, hvordan afhænger virksomhederne af hinanden (value chains), hvordan arbejder de sammen (er der klynger?) – og hvor finder jeg det største antal interessante kunder eller partnere, som hører til min målgruppe?

Det er ikke et spørgsmål om enten Hamburg eller Sydtyskland. Det er et spørgsmål om at undersøge og få øje på, hvor en dansk virksomhed finder flest konkrete muligheder. Eksportrådet og Innovation Centre Denmark i München har længe peget på det vakuum, som teknologi-drevne, eksportorienterede danske virksomheder finder i Sydtyskland – og som dansker bosiddende i regionen i over 20 år kan jeg kun skrive under på, at i Sydtyskland er der rigtig mange muligheder at gå efter. Eksportrådets handlingsplan “Vækst via Eksport: Danmark-Tyskland”, som omfatter 25 konkrete initiativer og aktiviteter i de næste to år, kan hentes her.

Udenrigsministeriets og Eksportrådets handlingsplan for Vækst via Eksport til Tyskland
Udenrigsministeriets og Eksportrådets handlingsplan for Vækst via Eksport til Tyskland

Fremtidens produktion er IT-baseret

Tyske industrivirksomheder investerer massivt i at opbygge og udvikle deres IT-kompetencer, for det er nødvendigt for fortsat at være førende i forløbet af den igangværende fjerde industrielle revolution. Det drejer nemlig sig om at gøre den industrielle high-tech produktion mere intelligent og mere effektiv ved hjælp af softwarestyrede systemer og IT-netværk.

Den første industrielle revolution startete med indførelsen af dampmaskinen, den anden revolution startede med udbredelse af elektricitet og elektroteknik, og den tredie revolution udløstes med indførelsen af computerteknologi. Den forestående fjerde industrielle revolution, der i Tyskland omtales med begrebet “Industrie 4.0”, følger af kombinationen af computerteknologi og Internet med det formål at forbinde fabrikker, maskiner, produkter og aftagere intelligent, således at udviklings- og produktionsprocesser såvel som distribution, vedligeholdelse og support i fremtiden engang til en vis grad bliver selvorganiserende.

Derfor ansætter tyske industrivirksomheder stadig flere softwareudviklere og programmører, eller opkøber simpelt hen relevante IT-virksomheder. Det gør for eksempel Siemens og Bosch.

Siemens investerede 2013 inden for området forskning og udvikling alene 1,72 mia. € i softwareudvikling og beskæftiger 17.500 softwareudviklere. Halvdelen af disse har fokus på fremtidens digitale produktion. Desuden overtog Siemens i 2007 det amerikanske Softwarefirma UGS Corporation med over 7.000 medarbejdere og er dermed blevet en af verdens største udbydere af Product-Lifecycle-Management (PLM) software, der især i bil- og maskinindustrien benyttes til produktudvikling. Denne software bliver allerede i dag og tiltagende grad fremover forbundet med software til produktionsplanlægning. Siemens overtog i 2007 den israelske softwarevirksomhed Tecnomatix, der udvikler software til simulering og styring af produktionsprocesser. Dermed er Siemens blevet førende på verdensplan inden for produktionsplanlægningssystemer, der benyttes af næsten alle bilfabrikker.

Bosch Software Innovations GmbH, et datterselskab af Bosch-koncernen, er en anden vigtig og progressiv udbyder af software til produktionsstyring – herunder Business Process Management (BPM), Business Rules Management (BRM) og Device Management (M2M) – og en vigtig aktør i det tyske fællesprojekt “Industrie 4.0 Plattform”. Bosch har blandt andet etableret et datterselskab, Bosch Connected Devices and Solutions GmbH, der har til genstand at udvikle og markedsføre kompakte elektronik-produkter og software for ‘the Internet of Things and Services’ (IoTS). Disse kan gøre apparater og objekter inden for mange forskellige anvendelsesområder intelligente og kommunikations-klar, d.v.s. i stand til udveksle data via diverse kommunikations-protokoller (Internet, Bluetooth, NFC, etc.). Det er især smarte sensorer and aktuatorer med specifikke indlagrede software-systemer og  – passende til anvendelsen – specielt tilpassede fysiske dimensioner (‘housing’). Bosch har et eget Venture Capital firma, Robert Bosch Venture Capital GmbH, som investerer i startup virksomheder inden for bl.a. automatisering og styring, nye materialer og såkaldte støtteteknologier (‘enabling technologies’), der omfatter trådløs kommunikation, software og brugergrænseflader mellem maskiner og mennesker.

Klik på følgende link for at se en lille film “Industry 4.0 – The technological revolution continues” produceret af Verband Deutscher Maschinen- und Anlagenbau (VDMA).

Hvad kan vi danskere (ikke) i Tyskland?

Dagbladet Børsen kører et diskussionsforum på LinkedIn med titlen “Hvad kan vi danskere i Tyskland?”. Der er mange gode bidrag og kommentarer i dette forum, og der er bl.a. et bidrag af Ulrike Møgelvang med titlen “Dansk-tysk kulturforskel på fire ord? ”Det skal nok gå!””, som jeg i høj grad kan tilslutte mig. Lad mig uddybe med nogle egne erfaringer og meninger.

Hvad kan vi danskere i Tyskland? Vi kan innovative produkter af meget høj kvalitet. Vi kan også gode ideer, nye løsninger på kendte problemer og enkle løsninger på komplicerede opgaver.

Hvad kan vi derimod ikke kan godt nok – og det er i virkeligheden der vores problem ligger:

  • Vi kan ikke sproget, hverken i skrift eller tale. Vores fremragende engelsk hjælper os ikke, når vi sidder overfor tyske beslutningstagere, som ikke er nær så velformulerede på engelsk. Tværtimod, vi skaber afstand og ubehag.
  • Vi mangler forståelse for kulturforskellen i det daglige. Vi undervurderer eller sætter os ikke godt nok ind i forskellene i adfærd og roller i den tyske forretningsverden. Protokollen er som udgangspunkt meget forskellig: Vores venlighed og personlighed kolliderer med høflighed og saglighed. Det vi kalder afslappet og ligetil, det er på tysk uprofessionelt.
  • Vi har ofte en mangel på forberedelse og opfølgning, ikke mindst når det gælder møder. Et tysk møde har et definitivt formål og en agenda, som er alle deltagere bekendt. Og mødet ender med et resultat, som bliver fastholdt og fulgt op på – “zeitnah”.
  • Hvor vi også bør blive bedre er når det gælder salgs- og marketingstrategi. Vores strategi på hjemmemarkedet duer sandsynligvis ikke i Tyskland. Det bør i hvert fald være antagelsen, som måske kan modbevises. Men først bør vi undersøge, om vores forretningsmodel overhovedet holder på det tyske marked. Hvad er Value Proposition for vores produkt eller ydelse? Hvilke aftagere henvender vi os til, og hvorfor skulle de vælge vores løsning frem for andre? Det er også vigtigt at forstå, hvordan værdikæden og netværket ser ud for den branche, vi henvender os til.

I øvrigt ser jeg denne del af opgaven – markedsføring og forretningsudvikling – i Tyskland som en langt større udfordring end den formelle etablering af virksomhed. Tyskland er måske lidt mere bureaukratisk og omstændelig hvad det angår, men det er vel reglementeret og sikkert, og der er masser af dygtige sagførere og revisorer, som kender reglerne. Inden vi kommer så langt skal vi imidlertid først kunne sælge vores produkter og løsninger, for det er undtagelsen, at disse sælger sig selv.

Forresten, det danske udtryk “det skal nok gå!” har faktisk et tysk modstykke, der hedder “wird schon schief gehen!”.

Syd slår nord

Da muren faldt for 25 år siden og Øst- og Vesttyskland blev genforenet, stod det nye Tyskland overfor en gigantisk opgave med at integrere de nye delstater. Ikke blot opbygningen af en moderne infrastruktur (transportnet og telekommunikation), men også omstillingen og integrationen af en desolat planøkonomi i den højproduktive, vesttyske produktions-, handels- og serviceøkonomi var en kæmpe udfordring. Forskellene i indkomst og produktivitet mellem øst og vest var enorme.

Idag – en generation senere – er situationen en helt anden. Forskellene p.gr. af den tidligere deling er stort set udlignet, Tyskland er blevet en sammenhængende økonomi, befolkning og arbejdskræfter er vandret i begge retninger, og regionale forskelle er idag bestemt af andre strukturelle faktorer. Resourcer, såsom arbejdskraft og jord, brancher, bestemte virksomheder, anlægsinvesteringer, uddannelsesmuligheder, urbaniseringsgrad og rekreative omgivelser er afgørende for en regions udvikling og velstand.

Det der er sket de seneste 5-10 år er, at de sydlige tyske delstater har udviklet sig hurtigere og til større velstand end de nordlige, og det gælder ikke kun Baden-Württemberg, Bayern og Hessen, men også Thüringen og Sachsen, som begge udvikler sig bedre end flere af de “gamle” delstater.

Det er ikke længere vest som slår øst, nu er det syd der slår nord. Hvad enten det gælder beskæftigelse, uddannelse, forskning og udvikling, kriminalitet eller integration af tilflyttere fra udlandet, så står det bedre til i Bayern og Baden-Württemberg end i alle andre delstater. Den økonomiske udligningsmekanisme indbyrdes mellem de tyske delstater (“Länderfinanzausgleich”) giver et tydeligt billede af, hvilke delstater der betaler støtte til de andre. Her ser man, at Bayern (4,3 mrd. €), Baden-Würtemberg (2,5 mrd. €) og Hessen (1,7 mrd. €) betaler til samtlige andre delstater. Nordrhein-Westfalen med det industrielle Ruhr-område og storbyerne Köln, Düsseldorf, Dortmund og Essen er gået fra at være største yder i 1995 (1,8 mrd. €) til at være modtager siden 2010 (0,7 mrd. € i 2013).

Bayern og Baden-Württemberg har Tysklands laveste arbejdsløshed med hhv. 3,7% og 3,9% ledige, hvilket i praksis er fuld beskæftigelse; og Thüringen har idag mindre arbejdsløshed end Nordrhein-Westfalen. Der har været – og der er fortsat – en klar velfærds-trend i retning af den sydlige halvdel af Tyskland, og man løber i næsten enhver henseende fra nord. Siden genforeningen i 1989 er mere end 1 mio. tyskere flyttet til Bayern og Baden-Württemberg fra andre delstater. Udvandringen fra nordøst og nordvest er stadig i gang, og de fleste udflyttere er mellem 18 og 30 år.

Udenlandske tilflyttere med en god uddannelse flytter først og fremmet til Sydtyskland. I delstaten Baden-Württemberg har mere ned 25% af arbejdsstyrken udenlandske rødder, og det samme gælder for Metropolregionen München. Sydtyskland henter med andre ord kvalificeret arbejdskraft både fra udlandet og fra de nordlige delstater, som dermed på længere sigt yderligere taber vækstpotentiale p.gr. af den i forvejen stærkt aldrende tyske befolkning. Demografisk forandring er een af de største udfordringer for Tyskland i de kommende år, men syden vil være mindst påvirket heraf, så længe yngre og veluddannede arbejdskræfter fortsat strømmer til både hjemmefra og udefra.

Kilder:
  1. “Die unheimliche Kraft des deutschen Südens”, DIE WELT, 26.01.2014
  2. Bundesministerium der Finanzen

Danske SMVs muligheder i Tyskland

I juni 2008 vedtog EU-kommissionen under mottoet “Think Small First” den såkaldte ‘Small Business Act for Europa’ (SBA), hvilken har til mål at fremme små og mellemstore virksomheder (SMV) mht. udvikling, vækst og beskæftigelse. SBA sætter rammerne for an overordnet og målrettet politik for SMV i Europa og har fokus på nogle generelle aspekter, som anses for at være væsentlige for at europæiske SMV har gode vækstmuligheder, nemlig:

  1. Entrepreneurship (iværksætteri)
  2. Second Chance (genstart efter fallit)
  3. Think Small First (begunstigelse af små virksomheder)
  4. Responsive Administation (agil offentlige administration)
  5. State Aid and Public Procurement (statsstøtte og offentlige indkøb)
  6. Access to Finance (finansieringsmuligheder)
  7. Single Market (samhandel indenfor EU)
  8. Skills and Innovation (kvalifikationer og innovation)
  9. Environment (miljø og energiforbrug)
  10. Internationalization (samhandel udenfor EU)

I november 2013 offentliggjorde EU-Kommissionen sin årsberetning 2012/2013 om europæiske SMV. Årsberetningen er et af Kommissionens vigtigste redskaber til at overvåge og vurdere medlemslandenes fremskridt i gennemførelsen af ​​Small Business Act (SBA) på årsbasis. Rapporten indeholder desuden præstationsmålinger (performance reviews) for hvert enkelt EU-land (plus ni andre partnerlande), og den giver et overblik over SMV’ernes størrelse, struktur og deres bidrag til vækst og beskæftigelse.

Hvad er små og mellemstore virksomheder (SMV)?

Når vi taler om små og mellemstore virksomheder (SMV), så er det iflg. EU’s definition virksomheder i flg. tre størrelskategorier:

SMV iflg. EUs definition
SMV iflg. EUs definition

 

Hvad står der i årsberetningen?

Alt i alt tegner SBA en positiv udvikling for Europas SMV, omend det er fra et lavpunkt efter finanskrisen i 2008-2009. Der er – som det er blevet tydeligt siden krisen – store uligheder i status og udviklingen i forskellige europæiske lande. Både Danmark og Tyskland hører til de lande, som kan fremvise gode præstationer på et højt niveau, men der er konkrete forskelle – komparative fordele – indbyrdes mellem landene, som giver muligheder for at supplere hinanden og dermed synergier for vækst. Lad os se, hvad SBAs årsberetning kan fortælle os om disse muligheder.

Hvad er lighederne mellem Danmark og Tyskland?

Det er påfaldende, at begge lande – og Danmark i mest udstrakt grad – ligger signifikant over gennemsnittet af EU-landene på tre vigtige områder: Single Market, Skills and Innovation, og Internationalization (se illustrationerne nedenfor). Dette tyder på, at begge lande investerer i et højt uddannelsesniveau og byder på gode forudsætninger for omsætning af viden og ideer til innovative produkter og ydelser, som giver kommerciel success – ikke blot på hjemmemarkedet, men også på eksportmarkeder både indenfor og udenfor EU. Danmark scorer desuden over gennemsnit når det gælder Second Chance og Responsive Administration, hvilket er et udtryk for relativ ubureaukratiske rammebetingelser i Danmark i forbindelse med start af virksomhed, så det er ukompliceret at lukke en usund virksomhed ned, samt ikke mindst nemt og hurtigt at etablere og løbe en ny virksomhed i gang. På dette kriterie scorer Tyskland betydelig lavere end Danmark, idet bureaukratiet i Tyskland typisk er mere tidskrævende og omstændeligt.

Danmarks SBA profil 2013
Danmarks SBA profil 2013

 

Tysklands SBA profil 2013
Tysklands SBA profil 2013

 

Hvor ligger så forskellene mellem Danmark og Tyskland?

Ser vi på de øvrige fem aspekter, så er der nogle karakteristiske forskelle som springer i øjnene. SBAs årsrapport viser nemlig også, hvordan scoren på de ti aspekter er beregnet på nogle konkrete indikatorer, som er specificerede i årsrapporten.

Selv om både Danmark og Tyskland alt i alt scorer lavere end EU-gennesnittet på faktoren Iværksætteri (Entrepreneurship), så er det åbenbart af helt forskellige grunde. I Danmark er der overordentlig mange, som vælger at blive iværksættere p.gr. af at de har en konkret forretningside og ser en chance (opportunity), som de griber. Dette er også interessant i lyset af, at Danmark scorer langt under gennemsnit på “media opmærksomhed på iværksættere”. I Danmark vælger man altså ikke at blive iværksætter, fordi det får særlig opmærksomhed i medierne, eller fordi man har et særligt ønske om at blive selvtstændig – der scorer Danmark nemlig under gennemsnit – men fordi man brænder for en idé og øjner en chance. I Tyskland spiller job-sikkerhed imidlertid en ret stor rolle, således at tyskere generelt oplever det som en større risiko at springe ud i selvstændighed – det betragtes som modigt og dygtigt og giver derfor relativ høj social status at starte virksomhed. Det er jo også noget mere krævende og bureaukratisk at løbe en virksomhed i gang i Tyskland end i Danmark. Desuden påpeger SBA årsrapporten, at Tyskland til en vis grad er “offer af sin egen success” på dette punkt, idet den robuste økonomi og arbejdsmarkedet er så attraktivt for højtuddannede, at disse foretrækker fastansættelse frem for at starte egen virksomhed.

Hvad der imidlertid er en højere hyrde for at drive virksomhed for SMVer i Danmark end i Tyskland er forskellen i adgangen til finansiering (Access to Finance). SBA Årsberetningen viser, at danske SMV langt oftere end tyske får afslag på lån eller får tilbudt lånebetingelser, som de ikke kan honorere. Finansieringsbetingelserne er i Danmark dårligere end gennemsnittet for EU-landene, mens de er bedre end gennemsnittet i Tyskland. Her bør det dog bemærkes, at tyske SMV i gennemsnit er doppelt så store som i andre EU-lande, og en større del af dem er produktionsvirksomheder. Større virksomheder får nu engang lettere lån end mindre virksomheder gør.

Hvad kan vi konkludere om danske SMVers chancer på det tyske marked?

Danske SMV har været hårdt ramt af krisen 2008-2009 – hårdere end de større virksomheder, og hårdere end tyske SMV. Siden da har der været en svag fremgang, som nu tegner til at blive stærkere gennem 2014. Danmark byder generelt set på fordelagtige betingelser for start af virksomhed og drift af SMV, og det er ikke mindst denne brede basis af innovative og teknologi-drevne virksomheder, som har mulighed for at skabe vækst i eksporten og beskæftigelsen.

Den gode tyske økonomi med høj produktions- og eksportandel står overfor en mangel på kvalificeret arbejdkraft – og en demografisk betinget faldende arbejdsstyrke. Det åbner muligheder for danske SMVer til at gå ind som leverandører og underleverandører på det tyske marked, der hvor Tysklands egne virksomheder får svindende kapaciteter. Det gælder industriprodukter, hvor højteknologisk viden og fleksibilitet tæller, såvel som serviceydelser, hvor geografisk nærhed er afgørende.

Kilde: SME Performance Review 2013 (EU-Kommissionens Small Business Act årsberetning 2013)

Tysklands økonomi ekspanderer

Den tyske økonomi er fortsat på vækstkurs, og især industriproduktionen boomer. For femte måned i træk viser BME-Einkaufsmanager-Index (EMI) stigning, og er nu igen på højde med niveauet i juni 2011.

BME EMI 11-2013

“Udsigterne for den tyske Industrie bliver bedre måned for måned. Dette bekræftes af de stadigt stigende ordrer”, siger Dr. Holger Hildebrandt hos Bundesverbandes Materialwirtschaft, Einkauf und Logistik e.V. (BME). Derudover drager industrien fordel af moderate råvarepriser, idet bl.a. stål, kobber og diverse plastmaterialer på det seneste endda er faldet i pris. At vækstperspektiverne er lyse bekræfter også Deutsche Industrie und Handelskammer (DIHK), som især fremhæver at ordreindgangene er positive.

Forbundsbanken forudser en stigning i anlægsinvesteringer på 4,25% i 2014 og 5% i 2015. Disse vil komme dels i det offentlige, hvor der er flere skattepenge til rådighed end forudset, og den nye koalitionsregering er på vej til at sætte betydelige statslige investeringer igang; men de vil også komme fra virksomhederne, som har holdt sig meget tilbage med investeringer siden den sidste finanskrise og nu begynder at frigøre den udskudte efterspørgsel.

Det giver økonomien medvind, øger beskæftigelse på et højt niveau og medfører stigende lønninger, så også det private forbrug og dermed importen øges – til glæde for de EU-lande, der har kritiseret Tyskland for indirekte at modarbejde en bedring af krisen p.gr. af landets store og stigende eksportoverskud.

Summa summarum er dynamikken i øjeblikket så udpræget, at fremtrædende tyske nationaløkonomer regner med en vækst i Tysklands bruttonationalindkomst (BNI) på 2,0 % i 2014. Også den tyske forbundsbank har hævet sin prognose for væksten til 1,7% i 2014 og 2,0% i 2015.

(Kilder: BME, Deutsche Bundesbank, Markit, Statista) 

Start or boost your career in Munich!

If you have a degree – or are about to get one – in Mechatronics, Computer Science, Cyber Physical Systems, Software Development, Materials Science, or other Systems Engineering and would like to start your career in one of the hottest high-tech areas of Europe, chances are that I can point you to excellent opportunities in the Munich Metropolitan Area.

Right now I can connect you to companies that are looking to hire University Graduates, Trainees as well as experienced Technicians for Automotive Engineering, Aircraft Manufacturing, Avionics, Surface Design, and Life Science Engineering.

BMW i3 – First Impressions

On November 16th 2013 BMW launched the all new i3 electric car, and during the first two weeks BMW has taken orders of more than 10,000 i3. As of today, there is six months waiting time, if you want to buy one.

I have  had the opportunity to drive an i3 in and around Munich for an hour – here are my first impressions.

The BMW i3 is compact car, about the size of a VW Golf. First thing you notice when you get into the front seats is the easy access, because the doors are quite wide, and you sit somewhat higher than in other cars (except SUVs). The cabin is very spacious in the front, and the look and feel of the interior is friendly and natural. There is funny enough a distinctive ‘Scandinavian Design’ feel to it. If you like the design of BoConcept, you will feel very much at home in the i3.

Driving the i3 is very different from conventional cars – and amazingly easy: Press the ‘Start’ button, switch the little lever at the steering column to ‘D’ (drive), release the parking brake, and press the pedal. And I stress THE pedal, because, although there certainly is an ordinary, very effective brake pedal to the left of THE pedal, you hardly ever need it for anything other than unexpected situations, like an emergency stop. The wonderful thing is, when you ease or lift off THE pedal, the electric engine slows the car down, actually recuperating energy from the deceleration and charging the battery. So instead of destroying (kinetic) energy by turning braking into heat, you regain energy by braking without using the brake pedal. You would be surprised, how quickly you adapt to this driving style, which – by the way – is much more economic, fluid, and relaxed than constantly alternating between throttle and brake pedal.

If you feel like it, however, there is nothing standing in the way of driving the i3 very swiftly, because the acceleration is absolutely extraordinary, outperforming the vast majority of conventional cars from 0 to 80 km/h. The electric motor has so much power and torque right from standstill and up to the legal speeds in and around urban areas, that it never feels underpowered – on the contrary. And the steering and handling of the i3 is exactly as precise and pleasant as you can expect it from a modern BMW, so the car is very agile and a lot of fun to drive. Electro mobility in the form of the i3 definitely doesn’t take the fun out of driving.

The i3 has a smaller turning radius than other cars of the same size, making it very easy to park, turn around, or maneuver in a tight space – also because of the seating position and good visibility.

Another thing you notice is, that it is very quiet in the i3. Not just because there is no combustion engine and exhaust sound, but also because the car is very well sound insulated from the outside world. The most of what you hear is a whizzing sound from the electric motor when you accelerate quickly. But it is actually a pleasant sound, reminiscent of an airplane gaining speed on the runway, before taking off(!) You can also hear the wheels, but not very much, because they are narrow; and of course you will hear some wind noise at Autobahn speeds above 130 km/h. In fact, the noise level is so low, that you can actually enjoy music – even classical music – while driving the i3.

What is there to complain about with the i3? Well, it depends on what you compare it with. Each type of vehicle has its particular advantages, and no car is perfect for everyone (thank God). The i3 is, in my opinion, a fantastic car for urban and sub-urban mobility, as well as for commuters that drive up to 50-60 kms each way, and for other personal or business driving needs within a daily 150 km range. For everything else, there are other choices. For now, the range is limited compared to conventional cars – but over the next few years there will be many more quick charge stations, and I am convinced that battery capacity and technology will improve significantly, so you will be able to go much farther per charge.

BMW has taken a big innovative leap with the i3 and possibly brought the first viable and sustainable, mass production electric car of the 21st Century to market.

“München 2025”

I den kommende uge offentliggør Pricewaterhouse-Coopers (PwC) og Hamburgisches WeltWirtschaftsInstitut (HWWI) en rapport med titlen “München 2025”. Rapporten vil præsentere resultater og konklusioner fra en undersøgelse af metropolregionen München og en sammenligning med fem andre tyske metropolregioner, nemlig Rhein-Ruhr, Frankfurt/Rhein-Main, Berlin-Brandenburg, Stuttgart und Hamburg.

Metropolregionen München omfatter foruden selve München, som er Bayern hovedstad med 1,4 mio. indbyggere, også byerne Augsburg, Ingolstadt, Kaufbeuren, Landshut og Rosenheim samt alle kommuner (“Landkreise”) inden for dette område. Det samlede befolkningsteal for regionen er godt 5,5 millioner, og dermed er det den fjerdestørste af de 11 tyske metropolregioner målt på befolkningstallet.

Hvad siger rapporten?

Facit på den kommende rapport er, at München allerede idag er den førende region i Tyskland, idet den har den stærkeste økonomiske vækst, det højeste bruttonationalprodukt (BNI) per indbygger, den største befolkningstilvækst, den laveste arbejdsløshed, de fleste store virksomheder – herunder syv ud af de 30 største tyske virksomheder i aktieindexet DAX – og den højeste produktionsandel i forhold til regionens BNI. Det viser sig (igen), at München ganske simpelt er tysk mester i alle disse kategorier.

Således konkluderer den nye rapport fra PwC og HWWI, at regionen omkring München har det største vækstpotentiale af alle regioner i Tyskland i de kommende 10-15 år. Det er et lignende resultat, som en tidligere undersøgelse gennemført af London School of Economics (LSE Cities, 2010) kom frem til.

Hvad er grunden til regionens styrke?

Der er mange faktorer som spiller sammen, men både rapporterne fra PwC og LSE Cities samt en tredje undersøgelse, gennemført af det schweiziske Prognos-Institut i 2011, fremhæver overordnet det solide industrielle fundament, som Tysklands økonomi i almindelighed og München-regionen i særdeleshed bygger på. LSE Cities anførte: “Munich is a leading German metropolitan region for high-tech activity, with a powerful innovation system. It is, arguably, Germany’s Silicon Valley – with dominant positions in electronics and advanced manufacturing.”

Industriproduktion udgør generelt set en højere andel af BNP i Tyskland end det er tilfældet for andre store lande, og det gælder ikke mindst for metropolregionen München, hvor der i særdeleshed er mange vidensintensive industrivirksomheder. I regionen arbejder mere end 50% højt kvalificerede medarbejdere inden for industrien i vidensintensive industrivirksomheder – i selve München er det endda over 75%. Det er den højeste andel blandt alle tyske metropolregioner. Akademikerandelen i industrien udgør hele 14%; også det er det højeste tal i landet.

Hvilke industrivirksomheder er det vi taler om?

Det er dels velkendte koncerner inden for brancherne automobil, elektronik, luft- og rumfart samt IKT, som fx. Audi, BMW, EADS (Airbus), MTU, MAN, Knorr Bremse, Siemens, Infineon og Osram. Men det er også et stort antal såkaldte ‘hidden champions’, som fx. Brückner, Giesecke & Devrient, KUKA, Krones eller Rohde & Schwarz. Denne gruppe omfatter især store private, ikke-børsnoterede virksomheder, som er højt specialiserede underleverandører til bestemte brancher eller (eksport-)markeder. Det er teknologi-drevne virksomheder med høj produktivitet og stor værdiskabning gennem både produkter og tilknyttede serviceydelser. For Bayerns vedkommende arbejder ca. 25% af alle industriansatte direkte eller indirekte for automobilbranchen.

Typisk investerer disse industrivirksomheder forholdvis meget i forskning og udvikling. BMW’s Forsknings- og Innovations-Centrum (FIZ) i München beskæftiger alene 20.000 medarbejdere, og i de kommende år vil man udvide med endnu 15.000 medarbejdere. Indenfor luft- og rumfart samt satellit-navigation findes der i regionen syv forskningsinstitutter, som gør lokationen til en af de førende på området i Europa.

Hvilke udfordringer stiller det regionen overfor?

De højteknologiske virksomheder har brug for kvalificerede medarbejdere med uddannelser inden for fagområderne matematik, IKT og naturvidenskab samt tekniske fag (MINT). Dem er der stigende behov for i metropolregionen München, og dette behov kan blive en flaskehals i det omfang det ikke dækkes med nyuddannede fra universiteter og erhvervsakademier i ind- og udland. Dertil kommer den demografiske udvikling, hvor forholdsvis mange vil gå på pension i de kommende år, så der bliver behov for endnu flere tilflyttere til at fylde de mange nye jobs. Iflg. PwC-rapporten bliver der frem til 2025 behov for 380.000 nye medarbejdere i regionen. München har allerede idag en stor befolkningsandel, som er tilflyttere: 36% af Münchens indbyggere er ikke født i byen, og næsten 25% har en anden nationalitet end tysk.

Udfordringerne for metropolregionen bliver altså at sørge for gode rammebetingelser, så virksomhederne kan tiltrække flere højt kvalificerede medarbejdere fra både ind- og udland. Det vil sige gode, betalbare boliger, velfungerende infrastruktur og offentlig nærtransport, samt internationale skoler og børnehaver. Givet de økonomiske udsigter og muligheder, samt en velfungerende og politisk stabil offeentlig sektor, er der nok ingen tvivl om, at det vil lykkes – så alle signaler tyder på fortsat vækst over gennemsnit i Sydtyskland.

Kilder: Welt am Sonntag, 27.10.13; Süddeutsche Zeitung, 02.10.13; LSE Cities 2010; Landeshauptstadt München, Referat für Wirtschaft und Arbeit.

Wirtschaftswunder 2.0?

Tyskland kan med rette betegnes som en moderne industrination, idet landet hører til de nationer der har den højeste absolutte industriproduktion (G8), og fordi det har den største industriandel (ekskl. byggeri) blandt de store industrinationer, nemlig omkring 26%. Til sammenligning: Japan ca. 20%, USA ca. 15% og EU som helhed ca. 19%. England, Frankrig, Italien, Spanien ligger alle under 17%. Tyskland industriproduktion er desuden kendetegnet ved at være en vidensintensiv, hightech-produktion, specielt inden for maskiner og produktionsudstyr, køretøjer og transportmidler, elektroteknik og elektronik, kemi og pharma, samt luft- og rumfart. Det hænger sammen med Tysklands traditionelle kompetencer mht. naturvidenskaber og ingeniørskunst, som siden forrige århundrede har frembragt eller perfektioneret mange tekniske opfindelser og innovationer.

Når vi hidtil har talt om den industrielle revolution, så har vi generelt ment udviklingen fra tidligere tiders håndværk til nutidens industriproduktion. Ser man nærmere på udviklingen, så har der indtil idag faktisk været tale om tre industrielle revolutioner, som hver for sig har medført store forandringer og enrome produktivitetsstigninger: 1. mekanisering med maskiner (ca. 1800–1900), 2. automatisering med elektronik (ca. 1900–1970) og 3. styring og fuld-automatisering med IT og robotter (siden 1970erne).

Nu er man begyndt at tale om en 4. industriel revolution som forestår os, og mange steder allerede er godt igang. Det der sker er, at maskiner og produktionsudstyr både indenfor de enkelte fabrikker og virksomheder samt på langs og tværs af virksomheder mere og mere bliver koblet op på hinanden via internettet, så der kan udveksles data og informationer, ved hjælp af hvilke et helt produktionsforløb kan styres og automatiseres ned til mindste detalje.

I Tyskland taler man om “Industrie 4.0” der associeres med begreber og teknologier som “Smart Factory”, “Cyber Physical Systems”, “Big Data”, “Machine-to-Machine”, “Internet of Things” og “Virtual Reality”. Det der ligger bag det er udviklingen inden for Informations- og Kommunikations-Teknologierne (IKT), som fremdeles frembringer eksponentielt stigende regnekraft (processing power) og lagerkapacitet (memory, storage) i stadig mindre fysisk størrelse og med stadig mindre energiforbrug. Såkaldte indlagrede systemer (embedded systems) – bestående af dedikeret og specialiseret hardware og software i form af minimalt små komponenter – kan indbygges i en hvilket som helst maskine eller brugsgenstand, hvor de kan opsamle data – fx. også fra sensorer – gennemføre beregninger og udløse aktioner eller sende informationer trådløst til andre systemer (mennesker eller maskiner), som så bruger disse informationer til at styre relaterede aktiviteter. Sådanne Cyber Physical Systems er grundlaget for styringen af omfattende og komplekse produktionsprocesser og det der kaldes “Product Lifecycle Management”.

En af Tysklands kernekompetencer er netop hightech industriproduktion baseret på forskning og udvikling, ingeniørskunst og fremstillingen maskiner og produktionsudstyr, der udnytter indlagrede systemer – som de ovenikøbet selv er eksperter i at udvikle og fremstille. Derfor er det oplagt, at Tyskland investerer i en branche- og strukturudvikling, som bygger på disse kompetencer og som ifølge brancheeksperters opfattelse vil øge Tyskland produktivitet med 30% eller mere i løbet af de kommende 10-15 år. Hvis de får ret – og det er der ikke meget der taler imod – så er Tyskland ved begyndelsen af et kraftigt økonomisk opsving. Bliver det måske et Wirtschaftswunder 2.0?

%d bloggers like this: