Category: German Economy

Posted on

Tysklands økonomi får stærke impulser fra automobilsektoren

bilproduktionTysklands økonomi er fortsat i opsving. De seneste otte kvartaler har ligget pænt i plus, og for 2016 som helhed ser det nu ud til et samlet plus på mellem 1,7 og 2%. Dermed er Tyskland fortsat den største drivkraft i EU.

Afsætningen på eksportmarkederne er dog ikke vokset helt så stærkt, hvilket især gør sig gældende for det kinesiske marked, men til gengæld er det indenlandske forbrug steget som følge af den høje beskæftigelse og deraf følgende lønstigninger. Forbrugerne har penge at give ud af, og det gør de så frem for at lægge dem i sparebøssen eller på kontoen, hvor man alligevel ingen renter får. Man ser det også på boligmarkedet, hvor priserne for både lejemål og køb er gået tydeligt opad.

Tysklands styrke ligger i landets store produktions- og eksportandel. Landet har fremdeles den højeste produktionsandel blandt de højtudviklede industrilande. Den ligger på over 25% af BNP, og de største sektorer er automobilindustrien, maskinindustrien, pharma-, kemi- og biotechsektoren samt informations- og kommunikations-teknologi (IKT).

Der hvor det generelt set halter en lille smule i øjeblikket er ved investeringerne. Trods et positivt økonomiske klima og virksomhedernes gode forventninger til den fremtidige afsætning, så kan der i øjeblikket spores en vis tilbageholdenhed med investeringer i lager og produktionskapacitet. Det er typisk udtryk for tysk forsigtighed og risiko aversion, men kan også skyldes usikkerhed med hensyn til, hvilke sektorer og eksportmarkeder kan forventes at trække, og hvornår.

Automobilindustrien er dog en undtagelse, for den er helt klart inde i en større teknologisk og strukturel forandring. Stadig strengere krav til emmissionsgrænseværdier og nye trends i forbrugerønsker med hensyn til mobilitet stiller hele sektoren over for ganske store udfordringer. Alle tre store tyske producenter – Volkswagen-gruppen, BMW og Daimler – har bekendtgjort eller er allerede igang med at omsætte planer vedrørende investeringer i elbiler, autopilot-løsninger, internet-konnektivitet, digitalisering af produktionsprocesser og carsharing-forretningsmodeller.

Volkswagens masterplan “Strategie 2025”, der blev præsenteret i juni i år, omfatter for eksempel investeringer på et 2-cifret milliardbeløb i opbygning af både nye forretningsområder og udvikling af elbiler. I løbet af de kommende ti år vil koncernen sende over 30 rene elbiler på markedet, og planen er, at omsætningen med elbiler da vil komme til at udgøre omkring 25%. Volkswagen hæger endog planer om at etablere en egen batterifabrik.

Daimler er ligeledes i gang med at ændre koncernens struktur og strategi for de kommende år, og også her investerer man milliarder i både elektromobilitet.

Hver af de ovenfor nævnte investeringsmål står i sig selv mere eller mindre for paradigmeskift for den tyske bilindustri, for man skal først til at opbygge eller tilkøbe de nødvendige kapaciteter og kompetencer inden for for eksempel elmotorer, batterimanagement, software og elektronik. Det kommer hen ad vejen til at medføre markante branche- og struktur-forskydninger. Investeringerne vil efterhånden brede sig langt ud i systemet af underleverandører, som allerede i dag står for 80% af værdiskabelsen i sektoren, samt videre til andre industrigrene, som leverer råvarerne.

Det vil utvivlsomt føre til, at de tendenser vi ser i automobilsektoren nu vil give den tyske økonomi en ekstra vækstimpuls, som vil have stærke eftervirkninger de næste 5-10 år.

Posted on

Tysklands bilindustri forandrer sig stærkt

New Cars

Tyskland er en industrination par excellence med en produktions andel på mere end 25% af BNP. Det er dette forhold sammen med landets store eksportoverskud som i mange år har været og stadig er væsentligt for landets økonomiske styrke og robusthed overfor diverse kriser og konjunkturudsving. Den største industrigren er bilindustrien, der omfatter verdens største bilproducent Volkswagen og de førende premium mærker Audi, BMW, Mercedes og Porsche. Denne traditionelt dominerende branche er inden for det sidste års tid kommet under pres fra forskellige sider, netop på grund af dens størrelse og betydning for tysk økonomi. Den har nemlig haft mægtig indflydelse på politik, offentlige investeringer og lovgivning, som har tilgodeset branchens interesser og teknologiske kompetencer. Det har bl.a. betydet at man for længe har holdt fast i og optimeret på konventionelle forbrændingsmotorer, især dieselmotorer, mens man har nedprioriteret og forsømt at udvikle elbiler.

Nu er der imidlertid inden for relativ kort tid sket to ting, som har tvunget bilproducenterne til at ændre kurs på en måde der får stor indflydelse på hele branchen, der udgøres af ikke blot producenterne selv men hundredvis af store og små underleverandører, som står for 80% af værdiskabelsen i sektoren.

Først var det en lille virksomhed fra Silicon Valley, Tesla Motors, der bragte en luksus elbil på markedet og inden for et par år begyndte at true afsætningen af tyske luksusbiler på vigtige markeder som USA og Schweiz. Image- og prestigetabet ramte hårdt, og den ingeniørmæssige præstation – design, kvalitet og ydeevne – kunne ikke bortforklares.

Men det der for alvor har skabt uro og tvunget hele branchen til at ændre fokus og revidere investeringsplaner og produktudviklings strategier er Volkswagens “Dieselgate”. Netop ved åbningen af Tysklands internationale biludstilling, IAA, i Frankfurt i september 2015 sprang bomben: amerikanske miljømyndigheder offentliggjorde testresultater der viste, at Volkswagen modeller med dieselmotor ved normal kørsel udstødte langt mere NOx end tilladt, og at Volkswagen åbenbart havde snydt med et software trick i motorstyringen, således at disse biler alligevel overholdt lovkravene mens de blev testet i forbindelse med deres typegodkendelse. Volkswagen måtte indrømme snyderiet og at det desuden ikke kun berørte ca. 500.000 biler eksporteret til USA, men mere end 11 millioner biler solgt i hele verden. Dette udløste et jordskred af anklager mod Volkswagen fra både myndigheder og kunder, en bølge af afskedigelser af ansvarlige ledere helt op på direktions niveau, og en dyb selvransagelse med hensyn til hvor Volkswagen vil hen.

Afsløringen viste desuden at grænsen er nået for hvor økonomisk og miljøvenlig en dieselmotor kan gøres, og at selv marginale forbedringer kun kan opnåes med meget dyre og teknologisk komplekse løsninger til rensning af udstødningsgassen. Derfor har alle tyske bilproducenter i løbet af det sidste halve år bekendt sig til at investere i udviklingen af elbiler på bekostning af videreudviklingen af dieselmotorer.

Volkswagens CEO, Matthias Müller, talte om en “epokegørende forandring” da han den 16. juni præsenterede koncernens “Strategie 2025”. Inden 2025 vil ca. hver fjerde bil, som Volkswagen producerer, være batteridrevet; og med det mål overvejer Volkswagen at bygge en egen batterifabrik. I et interview med det tyske “Handelsblatt” udtalte Müller, at han har respekt for Tesla, men at han ikke er bange for deres succes og henviser til, at Volkswagen ofte er startet senere end andre og alligevel er blevet førende.

Også Daimler (Mercedes) har det seneste år kigget nøje på, hvad der foregår i Silicon Valley hos Tesla, Apple og Google, og koncernchef Dieter Zetsche og hans kronprins Ola Källenius er i fuld gang med at ændre koncernens struktur og strategi for de kommende år. Daimler investerer milliarder af Euro i elektromobilitet, og den første batteridrevne Mercedes forventes præsenteret på “Paris Motor Show” i slutningen af september i år. Det bliver SUV-modellen GLC, som vil blive et stærkt modspil til Teslas Model X. Yderligere seks ny batteridrevne Mercedes modeller skal introduceres i løbet af de næste tre år.

Det vil medføre store forandringer i hele branchen, for der er ingen af de tyske producenter som har spidskompetencer med hensyn til hverken elmotorer, batterimanagement, software eller elektronik; og der er ingen batteriproduktion af betydning i Tyskland. Det vil sige, at man langt hen ad vejen bliver afhængig af tilkøb af batterier, motorer, elektronik og knowhow fra såvel tyske underleverandører, herunder Bosch og Siemens, som udenlandske leverandører.

Det bliver en ny epoke for Tysklands bilindustri.

Posted on

Der er rasende fart på i bilindustrien — og vejen forude er fuld af udfordringer

Tesla ride, Denmark, June 2015

Den tyske bilindustri er stærkt hierarkisk, specialiseret og integreret. Der er nogle få store bilproducerende koncerner (OEM), som gennem en forsyningskæde (supply chain) får underleverancer fra mange hovedleverandører, der igen får underleverancer fra flere lag af underleverandører, der hver især er stærkt specialiserede. Lagene under OEM kaldes Tiers, dvs. Tier 1, Tier 2, Tier 3 osv.

Fem koncerner (VW, BMW, Daimler, Ford, Opel) dækker over godt 15 OEM (AMG, Audi, BMW, Bentley, Bugatti, Ford, Lamborghini, Mercedes, Mini, Porsche, Rolls-Royce, Seat, Skoda, Smart, VW, m.fl.), hvoraf de otte største udgør over 95% af volumen. Underleverandørerne i de forskellige lag leverer enkeltdele, komponenter, systemer eller hele moduler til bilfabrikanterne (OEM) og er derfor vigtige integrerede led i forsyningskæden. Deres produktudvikling, produktion og levering er stærkt efterspørgselsbestemt, d.v.s. de udvikler og leverer produkter, som er nøje specificeret af OEM.

Udviklingen de seneste år

Ser man på den traditionelle bilindustri, så er der i de seneste 10 år sket en påfaldende udvikling på følgende områder:

  • Antallet af bilmodeller og modelvarianter er steget stærkt
  • Modellevetiden er blevet kortere med hyppige face-lifts og tekniske opdateringer
  • Modelrækker er blevet modulbaserede på såkaldte platforme
  • Der er udviklet helt nye teknologier omkring hybrid- og elektrobiler
  • Stærk konkurrence har ført til omkostningspres, som kræver at underleverandørerne øger deres produktivitet og volumen
  • Stadig større dele af udvikling og produktion lægges over på underleverandører
  • Produktionen lægges ud på afsætningsmarkederne (off-shoring, regionalisering)
  • OEMs kernekompetence er i mere og mere udpræget grad blevet design, branding og markedsføring, karosserifremstilling, samt montage og samling

Udvikling på de opførte områder forventes at fortsætte i de kommende år.

Trends og udfordringer i de kommende år

Nu kan der iagttages tre generelle, udefra påvirkende mega-trends, som stiller bilindustrien overfor nye store udfordringer:

  • Miljøkrav og bæredygtighed
  • Urbanisering og deraf følgende trafiktæthed
  • Kulturelle forandringer og bilens deraf ændrede rolle i samfundet

Af disse mega-trends afledes tre konkrete forsknings- og udviklingsområder, som både OEM og alle underleverandører må investere i for at være konkurrencedygtig – det er:

  • Effektivitet, herunder virkningsgraden af drivaggregatet og vægtreduktion i alle komponenter
  • Sikkerhed, herunder både aktiv og passiv sikkerhed
  • Konnektivitet, herunder både bilens kommunikation med mobilitetsinfrastrukturen og integration af passagerernes digitale profil og liv.

Disse udviklingsområder er til dels overlappende, og det kan forventes at de vil føre til stærke forskydninger i branchestrukturen, idet helt nye spillere og teknologier fra andre brancher dukker op med ny produkter, løsninger og processer.

Bilindustrien er efter mange årtier med inkrementel og evolutionær udvikling inde i en spændende fase med nogle radikale, disruptive forandringer, som har karakter af en industriel revolution, der vil komme til at præge branchen og produktet “bil” som sådan. Det drejer sig om:

  • Digitalisering af produktionen – “Industrie 4.0”
  • Elektrificering af drivaggregatet – elmotorer og hybrider afløser forbrændingsmotorer
  • Digitalisering af bilen – selvkørende, connected cars
  • Nye spillere – udviklingslande og Silicon Valley

Tyskland har i kraft af sine kapaciteter og kompetencer i bilindustrien gode forudsætninger for at vedblive med at være førende med hensyn til udvikling og produktion af biler. Bilbranchen som industrisektor er så vigtig for Tysklands økonomiske velstand og udvikling samt landets identitet som hightech industrination (”Engineered in Germany”) at der også fra politisk side vil blive gjort alt hvad der er muligt for at opretholde og fremme denne position.

Posted on

Syd slår nord

Da muren faldt for 25 år siden og Øst- og Vesttyskland blev genforenet, stod det nye Tyskland overfor en gigantisk opgave med at integrere de nye delstater. Ikke blot opbygningen af en moderne infrastruktur (transportnet og telekommunikation), men også omstillingen og integrationen af en desolat planøkonomi i den højproduktive, vesttyske produktions-, handels- og serviceøkonomi var en kæmpe udfordring. Forskellene i indkomst og produktivitet mellem øst og vest var enorme.

Idag – en generation senere – er situationen en helt anden. Forskellene p.gr. af den tidligere deling er stort set udlignet, Tyskland er blevet en sammenhængende økonomi, befolkning og arbejdskræfter er vandret i begge retninger, og regionale forskelle er idag bestemt af andre strukturelle faktorer. Resourcer, såsom arbejdskraft og jord, brancher, bestemte virksomheder, anlægsinvesteringer, uddannelsesmuligheder, urbaniseringsgrad og rekreative omgivelser er afgørende for en regions udvikling og velstand.

Det der er sket de seneste 5-10 år er, at de sydlige tyske delstater har udviklet sig hurtigere og til større velstand end de nordlige, og det gælder ikke kun Baden-Württemberg, Bayern og Hessen, men også Thüringen og Sachsen, som begge udvikler sig bedre end flere af de “gamle” delstater.

Det er ikke længere vest som slår øst, nu er det syd der slår nord. Hvad enten det gælder beskæftigelse, uddannelse, forskning og udvikling, kriminalitet eller integration af tilflyttere fra udlandet, så står det bedre til i Bayern og Baden-Württemberg end i alle andre delstater. Den økonomiske udligningsmekanisme indbyrdes mellem de tyske delstater (“Länderfinanzausgleich”) giver et tydeligt billede af, hvilke delstater der betaler støtte til de andre. Her ser man, at Bayern (4,3 mrd. €), Baden-Würtemberg (2,5 mrd. €) og Hessen (1,7 mrd. €) betaler til samtlige andre delstater. Nordrhein-Westfalen med det industrielle Ruhr-område og storbyerne Köln, Düsseldorf, Dortmund og Essen er gået fra at være største yder i 1995 (1,8 mrd. €) til at være modtager siden 2010 (0,7 mrd. € i 2013).

Bayern og Baden-Württemberg har Tysklands laveste arbejdsløshed med hhv. 3,7% og 3,9% ledige, hvilket i praksis er fuld beskæftigelse; og Thüringen har idag mindre arbejdsløshed end Nordrhein-Westfalen. Der har været – og der er fortsat – en klar velfærds-trend i retning af den sydlige halvdel af Tyskland, og man løber i næsten enhver henseende fra nord. Siden genforeningen i 1989 er mere end 1 mio. tyskere flyttet til Bayern og Baden-Württemberg fra andre delstater. Udvandringen fra nordøst og nordvest er stadig i gang, og de fleste udflyttere er mellem 18 og 30 år.

Udenlandske tilflyttere med en god uddannelse flytter først og fremmet til Sydtyskland. I delstaten Baden-Württemberg har mere ned 25% af arbejdsstyrken udenlandske rødder, og det samme gælder for Metropolregionen München. Sydtyskland henter med andre ord kvalificeret arbejdskraft både fra udlandet og fra de nordlige delstater, som dermed på længere sigt yderligere taber vækstpotentiale p.gr. af den i forvejen stærkt aldrende tyske befolkning. Demografisk forandring er een af de største udfordringer for Tyskland i de kommende år, men syden vil være mindst påvirket heraf, så længe yngre og veluddannede arbejdskræfter fortsat strømmer til både hjemmefra og udefra.

Kilder:
  1. “Die unheimliche Kraft des deutschen Südens”, DIE WELT, 26.01.2014
  2. Bundesministerium der Finanzen
Posted on

Danske SMVs muligheder i Tyskland

I juni 2008 vedtog EU-kommissionen under mottoet “Think Small First” den såkaldte ‘Small Business Act for Europa’ (SBA), hvilken har til mål at fremme små og mellemstore virksomheder (SMV) mht. udvikling, vækst og beskæftigelse. SBA sætter rammerne for an overordnet og målrettet politik for SMV i Europa og har fokus på nogle generelle aspekter, som anses for at være væsentlige for at europæiske SMV har gode vækstmuligheder, nemlig:

  1. Entrepreneurship (iværksætteri)
  2. Second Chance (genstart efter fallit)
  3. Think Small First (begunstigelse af små virksomheder)
  4. Responsive Administation (agil offentlige administration)
  5. State Aid and Public Procurement (statsstøtte og offentlige indkøb)
  6. Access to Finance (finansieringsmuligheder)
  7. Single Market (samhandel indenfor EU)
  8. Skills and Innovation (kvalifikationer og innovation)
  9. Environment (miljø og energiforbrug)
  10. Internationalization (samhandel udenfor EU)

I november 2013 offentliggjorde EU-Kommissionen sin årsberetning 2012/2013 om europæiske SMV. Årsberetningen er et af Kommissionens vigtigste redskaber til at overvåge og vurdere medlemslandenes fremskridt i gennemførelsen af ​​Small Business Act (SBA) på årsbasis. Rapporten indeholder desuden præstationsmålinger (performance reviews) for hvert enkelt EU-land (plus ni andre partnerlande), og den giver et overblik over SMV’ernes størrelse, struktur og deres bidrag til vækst og beskæftigelse.

Hvad er små og mellemstore virksomheder (SMV)?

Når vi taler om små og mellemstore virksomheder (SMV), så er det iflg. EU’s definition virksomheder i flg. tre størrelskategorier:

SMV iflg. EUs definition
SMV iflg. EUs definition

 

Hvad står der i årsberetningen?

Alt i alt tegner SBA en positiv udvikling for Europas SMV, omend det er fra et lavpunkt efter finanskrisen i 2008-2009. Der er – som det er blevet tydeligt siden krisen – store uligheder i status og udviklingen i forskellige europæiske lande. Både Danmark og Tyskland hører til de lande, som kan fremvise gode præstationer på et højt niveau, men der er konkrete forskelle – komparative fordele – indbyrdes mellem landene, som giver muligheder for at supplere hinanden og dermed synergier for vækst. Lad os se, hvad SBAs årsberetning kan fortælle os om disse muligheder.

Hvad er lighederne mellem Danmark og Tyskland?

Det er påfaldende, at begge lande – og Danmark i mest udstrakt grad – ligger signifikant over gennemsnittet af EU-landene på tre vigtige områder: Single Market, Skills and Innovation, og Internationalization (se illustrationerne nedenfor). Dette tyder på, at begge lande investerer i et højt uddannelsesniveau og byder på gode forudsætninger for omsætning af viden og ideer til innovative produkter og ydelser, som giver kommerciel success – ikke blot på hjemmemarkedet, men også på eksportmarkeder både indenfor og udenfor EU. Danmark scorer desuden over gennemsnit når det gælder Second Chance og Responsive Administration, hvilket er et udtryk for relativ ubureaukratiske rammebetingelser i Danmark i forbindelse med start af virksomhed, så det er ukompliceret at lukke en usund virksomhed ned, samt ikke mindst nemt og hurtigt at etablere og løbe en ny virksomhed i gang. På dette kriterie scorer Tyskland betydelig lavere end Danmark, idet bureaukratiet i Tyskland typisk er mere tidskrævende og omstændeligt.

Danmarks SBA profil 2013
Danmarks SBA profil 2013

 

Tysklands SBA profil 2013
Tysklands SBA profil 2013

 

Hvor ligger så forskellene mellem Danmark og Tyskland?

Ser vi på de øvrige fem aspekter, så er der nogle karakteristiske forskelle som springer i øjnene. SBAs årsrapport viser nemlig også, hvordan scoren på de ti aspekter er beregnet på nogle konkrete indikatorer, som er specificerede i årsrapporten.

Selv om både Danmark og Tyskland alt i alt scorer lavere end EU-gennesnittet på faktoren Iværksætteri (Entrepreneurship), så er det åbenbart af helt forskellige grunde. I Danmark er der overordentlig mange, som vælger at blive iværksættere p.gr. af at de har en konkret forretningside og ser en chance (opportunity), som de griber. Dette er også interessant i lyset af, at Danmark scorer langt under gennemsnit på “media opmærksomhed på iværksættere”. I Danmark vælger man altså ikke at blive iværksætter, fordi det får særlig opmærksomhed i medierne, eller fordi man har et særligt ønske om at blive selvtstændig – der scorer Danmark nemlig under gennemsnit – men fordi man brænder for en idé og øjner en chance. I Tyskland spiller job-sikkerhed imidlertid en ret stor rolle, således at tyskere generelt oplever det som en større risiko at springe ud i selvstændighed – det betragtes som modigt og dygtigt og giver derfor relativ høj social status at starte virksomhed. Det er jo også noget mere krævende og bureaukratisk at løbe en virksomhed i gang i Tyskland end i Danmark. Desuden påpeger SBA årsrapporten, at Tyskland til en vis grad er “offer af sin egen success” på dette punkt, idet den robuste økonomi og arbejdsmarkedet er så attraktivt for højtuddannede, at disse foretrækker fastansættelse frem for at starte egen virksomhed.

Hvad der imidlertid er en højere hyrde for at drive virksomhed for SMVer i Danmark end i Tyskland er forskellen i adgangen til finansiering (Access to Finance). SBA Årsberetningen viser, at danske SMV langt oftere end tyske får afslag på lån eller får tilbudt lånebetingelser, som de ikke kan honorere. Finansieringsbetingelserne er i Danmark dårligere end gennemsnittet for EU-landene, mens de er bedre end gennemsnittet i Tyskland. Her bør det dog bemærkes, at tyske SMV i gennemsnit er doppelt så store som i andre EU-lande, og en større del af dem er produktionsvirksomheder. Større virksomheder får nu engang lettere lån end mindre virksomheder gør.

Hvad kan vi konkludere om danske SMVers chancer på det tyske marked?

Danske SMV har været hårdt ramt af krisen 2008-2009 – hårdere end de større virksomheder, og hårdere end tyske SMV. Siden da har der været en svag fremgang, som nu tegner til at blive stærkere gennem 2014. Danmark byder generelt set på fordelagtige betingelser for start af virksomhed og drift af SMV, og det er ikke mindst denne brede basis af innovative og teknologi-drevne virksomheder, som har mulighed for at skabe vækst i eksporten og beskæftigelsen.

Den gode tyske økonomi med høj produktions- og eksportandel står overfor en mangel på kvalificeret arbejdkraft – og en demografisk betinget faldende arbejdsstyrke. Det åbner muligheder for danske SMVer til at gå ind som leverandører og underleverandører på det tyske marked, der hvor Tysklands egne virksomheder får svindende kapaciteter. Det gælder industriprodukter, hvor højteknologisk viden og fleksibilitet tæller, såvel som serviceydelser, hvor geografisk nærhed er afgørende.

Kilde: SME Performance Review 2013 (EU-Kommissionens Small Business Act årsberetning 2013)

Posted on

Tysklands økonomi ekspanderer

Den tyske økonomi er fortsat på vækstkurs, og især industriproduktionen boomer. For femte måned i træk viser BME-Einkaufsmanager-Index (EMI) stigning, og er nu igen på højde med niveauet i juni 2011.

BME EMI 11-2013

“Udsigterne for den tyske Industrie bliver bedre måned for måned. Dette bekræftes af de stadigt stigende ordrer”, siger Dr. Holger Hildebrandt hos Bundesverbandes Materialwirtschaft, Einkauf und Logistik e.V. (BME). Derudover drager industrien fordel af moderate råvarepriser, idet bl.a. stål, kobber og diverse plastmaterialer på det seneste endda er faldet i pris. At vækstperspektiverne er lyse bekræfter også Deutsche Industrie und Handelskammer (DIHK), som især fremhæver at ordreindgangene er positive.

Forbundsbanken forudser en stigning i anlægsinvesteringer på 4,25% i 2014 og 5% i 2015. Disse vil komme dels i det offentlige, hvor der er flere skattepenge til rådighed end forudset, og den nye koalitionsregering er på vej til at sætte betydelige statslige investeringer igang; men de vil også komme fra virksomhederne, som har holdt sig meget tilbage med investeringer siden den sidste finanskrise og nu begynder at frigøre den udskudte efterspørgsel.

Det giver økonomien medvind, øger beskæftigelse på et højt niveau og medfører stigende lønninger, så også det private forbrug og dermed importen øges – til glæde for de EU-lande, der har kritiseret Tyskland for indirekte at modarbejde en bedring af krisen p.gr. af landets store og stigende eksportoverskud.

Summa summarum er dynamikken i øjeblikket så udpræget, at fremtrædende tyske nationaløkonomer regner med en vækst i Tysklands bruttonationalindkomst (BNI) på 2,0 % i 2014. Også den tyske forbundsbank har hævet sin prognose for væksten til 1,7% i 2014 og 2,0% i 2015.

(Kilder: BME, Deutsche Bundesbank, Markit, Statista) 
Posted on

“München 2025”

I den kommende uge offentliggør Pricewaterhouse-Coopers (PwC) og Hamburgisches WeltWirtschaftsInstitut (HWWI) en rapport med titlen “München 2025”. Rapporten vil præsentere resultater og konklusioner fra en undersøgelse af metropolregionen München og en sammenligning med fem andre tyske metropolregioner, nemlig Rhein-Ruhr, Frankfurt/Rhein-Main, Berlin-Brandenburg, Stuttgart und Hamburg.

Metropolregionen München omfatter foruden selve München, som er Bayern hovedstad med 1,4 mio. indbyggere, også byerne Augsburg, Ingolstadt, Kaufbeuren, Landshut og Rosenheim samt alle kommuner (“Landkreise”) inden for dette område. Det samlede befolkningsteal for regionen er godt 5,5 millioner, og dermed er det den fjerdestørste af de 11 tyske metropolregioner målt på befolkningstallet.

Hvad siger rapporten?

Facit på den kommende rapport er, at München allerede idag er den førende region i Tyskland, idet den har den stærkeste økonomiske vækst, det højeste bruttonationalprodukt (BNI) per indbygger, den største befolkningstilvækst, den laveste arbejdsløshed, de fleste store virksomheder – herunder syv ud af de 30 største tyske virksomheder i aktieindexet DAX – og den højeste produktionsandel i forhold til regionens BNI. Det viser sig (igen), at München ganske simpelt er tysk mester i alle disse kategorier.

Således konkluderer den nye rapport fra PwC og HWWI, at regionen omkring München har det største vækstpotentiale af alle regioner i Tyskland i de kommende 10-15 år. Det er et lignende resultat, som en tidligere undersøgelse gennemført af London School of Economics (LSE Cities, 2010) kom frem til.

Hvad er grunden til regionens styrke?

Der er mange faktorer som spiller sammen, men både rapporterne fra PwC og LSE Cities samt en tredje undersøgelse, gennemført af det schweiziske Prognos-Institut i 2011, fremhæver overordnet det solide industrielle fundament, som Tysklands økonomi i almindelighed og München-regionen i særdeleshed bygger på. LSE Cities anførte: “Munich is a leading German metropolitan region for high-tech activity, with a powerful innovation system. It is, arguably, Germany’s Silicon Valley – with dominant positions in electronics and advanced manufacturing.”

Industriproduktion udgør generelt set en højere andel af BNP i Tyskland end det er tilfældet for andre store lande, og det gælder ikke mindst for metropolregionen München, hvor der i særdeleshed er mange vidensintensive industrivirksomheder. I regionen arbejder mere end 50% højt kvalificerede medarbejdere inden for industrien i vidensintensive industrivirksomheder – i selve München er det endda over 75%. Det er den højeste andel blandt alle tyske metropolregioner. Akademikerandelen i industrien udgør hele 14%; også det er det højeste tal i landet.

Hvilke industrivirksomheder er det vi taler om?

Det er dels velkendte koncerner inden for brancherne automobil, elektronik, luft- og rumfart samt IKT, som fx. Audi, BMW, EADS (Airbus), MTU, MAN, Knorr Bremse, Siemens, Infineon og Osram. Men det er også et stort antal såkaldte ‘hidden champions’, som fx. Brückner, Giesecke & Devrient, KUKA, Krones eller Rohde & Schwarz. Denne gruppe omfatter især store private, ikke-børsnoterede virksomheder, som er højt specialiserede underleverandører til bestemte brancher eller (eksport-)markeder. Det er teknologi-drevne virksomheder med høj produktivitet og stor værdiskabning gennem både produkter og tilknyttede serviceydelser. For Bayerns vedkommende arbejder ca. 25% af alle industriansatte direkte eller indirekte for automobilbranchen.

Typisk investerer disse industrivirksomheder forholdvis meget i forskning og udvikling. BMW’s Forsknings- og Innovations-Centrum (FIZ) i München beskæftiger alene 20.000 medarbejdere, og i de kommende år vil man udvide med endnu 15.000 medarbejdere. Indenfor luft- og rumfart samt satellit-navigation findes der i regionen syv forskningsinstitutter, som gør lokationen til en af de førende på området i Europa.

Hvilke udfordringer stiller det regionen overfor?

De højteknologiske virksomheder har brug for kvalificerede medarbejdere med uddannelser inden for fagområderne matematik, IKT og naturvidenskab samt tekniske fag (MINT). Dem er der stigende behov for i metropolregionen München, og dette behov kan blive en flaskehals i det omfang det ikke dækkes med nyuddannede fra universiteter og erhvervsakademier i ind- og udland. Dertil kommer den demografiske udvikling, hvor forholdsvis mange vil gå på pension i de kommende år, så der bliver behov for endnu flere tilflyttere til at fylde de mange nye jobs. Iflg. PwC-rapporten bliver der frem til 2025 behov for 380.000 nye medarbejdere i regionen. München har allerede idag en stor befolkningsandel, som er tilflyttere: 36% af Münchens indbyggere er ikke født i byen, og næsten 25% har en anden nationalitet end tysk.

Udfordringerne for metropolregionen bliver altså at sørge for gode rammebetingelser, så virksomhederne kan tiltrække flere højt kvalificerede medarbejdere fra både ind- og udland. Det vil sige gode, betalbare boliger, velfungerende infrastruktur og offentlig nærtransport, samt internationale skoler og børnehaver. Givet de økonomiske udsigter og muligheder, samt en velfungerende og politisk stabil offeentlig sektor, er der nok ingen tvivl om, at det vil lykkes – så alle signaler tyder på fortsat vækst over gennemsnit i Sydtyskland.

Kilder: Welt am Sonntag, 27.10.13; Süddeutsche Zeitung, 02.10.13; LSE Cities 2010; Landeshauptstadt München, Referat für Wirtschaft und Arbeit.
Posted on

Wirtschaftswunder 2.0?

Tyskland kan med rette betegnes som en moderne industrination, idet landet hører til de nationer der har den højeste absolutte industriproduktion (G8), og fordi det har den største industriandel (ekskl. byggeri) blandt de store industrinationer, nemlig omkring 26%. Til sammenligning: Japan ca. 20%, USA ca. 15% og EU som helhed ca. 19%. England, Frankrig, Italien, Spanien ligger alle under 17%. Tyskland industriproduktion er desuden kendetegnet ved at være en vidensintensiv, hightech-produktion, specielt inden for maskiner og produktionsudstyr, køretøjer og transportmidler, elektroteknik og elektronik, kemi og pharma, samt luft- og rumfart. Det hænger sammen med Tysklands traditionelle kompetencer mht. naturvidenskaber og ingeniørskunst, som siden forrige århundrede har frembragt eller perfektioneret mange tekniske opfindelser og innovationer.

Når vi hidtil har talt om den industrielle revolution, så har vi generelt ment udviklingen fra tidligere tiders håndværk til nutidens industriproduktion. Ser man nærmere på udviklingen, så har der indtil idag faktisk været tale om tre industrielle revolutioner, som hver for sig har medført store forandringer og enrome produktivitetsstigninger: 1. mekanisering med maskiner (ca. 1800–1900), 2. automatisering med elektronik (ca. 1900–1970) og 3. styring og fuld-automatisering med IT og robotter (siden 1970erne).

Nu er man begyndt at tale om en 4. industriel revolution som forestår os, og mange steder allerede er godt igang. Det der sker er, at maskiner og produktionsudstyr både indenfor de enkelte fabrikker og virksomheder samt på langs og tværs af virksomheder mere og mere bliver koblet op på hinanden via internettet, så der kan udveksles data og informationer, ved hjælp af hvilke et helt produktionsforløb kan styres og automatiseres ned til mindste detalje.

I Tyskland taler man om “Industrie 4.0” der associeres med begreber og teknologier som “Smart Factory”, “Cyber Physical Systems”, “Big Data”, “Machine-to-Machine”, “Internet of Things” og “Virtual Reality”. Det der ligger bag det er udviklingen inden for Informations- og Kommunikations-Teknologierne (IKT), som fremdeles frembringer eksponentielt stigende regnekraft (processing power) og lagerkapacitet (memory, storage) i stadig mindre fysisk størrelse og med stadig mindre energiforbrug. Såkaldte indlagrede systemer (embedded systems) – bestående af dedikeret og specialiseret hardware og software i form af minimalt små komponenter – kan indbygges i en hvilket som helst maskine eller brugsgenstand, hvor de kan opsamle data – fx. også fra sensorer – gennemføre beregninger og udløse aktioner eller sende informationer trådløst til andre systemer (mennesker eller maskiner), som så bruger disse informationer til at styre relaterede aktiviteter. Sådanne Cyber Physical Systems er grundlaget for styringen af omfattende og komplekse produktionsprocesser og det der kaldes “Product Lifecycle Management”.

En af Tysklands kernekompetencer er netop hightech industriproduktion baseret på forskning og udvikling, ingeniørskunst og fremstillingen maskiner og produktionsudstyr, der udnytter indlagrede systemer – som de ovenikøbet selv er eksperter i at udvikle og fremstille. Derfor er det oplagt, at Tyskland investerer i en branche- og strukturudvikling, som bygger på disse kompetencer og som ifølge brancheeksperters opfattelse vil øge Tyskland produktivitet med 30% eller mere i løbet af de kommende 10-15 år. Hvis de får ret – og det er der ikke meget der taler imod – så er Tyskland ved begyndelsen af et kraftigt økonomisk opsving. Bliver det måske et Wirtschaftswunder 2.0?

Posted on

Germany Wants You

Ungdomsarbejdsløshed, der er et stort problem i de fleste europæiske lande, er næsten ukendt i Tyskland. Her er arbejdsløsheden i aldersgruppen 15-24 år ca. 8,5%, og i Bayern er den endda kun 2,8%.

Bayerns ministerpræsident Horst Seehofer gør sig i et interview med Welt am Sonntag (18.08.2013) til talsmand for, at Tyskland hverver unge mennesker fra andre europæiske lande til at komme til Tyskland for at få en uddanelse og arbejde her. Seehofer udtaler:

“Vi har for få unge mennesker her. I nogle europæiske lande er ungdomsarbejdsløshed derimod på over 50 procent. Vi bør bestræbe os stærkere om disse kvalificerede unge mennesker. Vi bør tilbyde dem uddanelse, udvidelse af deres tyskkundskaber og give dem en chance hos os.”

Dette ville ikke blot være en hjælp til disse unge mennesker og de lande, de kommer fra, men også i Tysklands egen interesse, idet der er mangel på arbejdskraft i Tyskland, herunder især lærlinge og nyuddannede med mellemlange tekniske uddannelser. Unge mennesker med gode kundskaber inden for matematik, naturvidenskab, IT og tekniske fag er stærkt efterspurgte. Tyske sprogkundskaber behøver ikke at være et problem for indvandrere, for Goethe-Institutterne tilbyder virkelig god tyskundervisning både online og på kurser i Tyskland og mange andre lande (DK: Aarhus og København).

Posted on

Arbejdskraft og Industri 4.0

Tyskland går det fortsat godt økonomisk, og udsigterne for de kommende kvartaler er endda endnu bedre. Det betyder ikke, at der ikke er mangt og meget der kunne optimeres, så landet ville have endnu mere vækst. Strukturforandringer går langsomt når mentaliteten er reaktiv og risikoavers, og man er mere tilbøjelig til at lave lappeløsninger end gennemgribende reformer og fornyelser. Imidlertid bliver Tysklands vel nok største udfordring de kommende 5-7 år den stærkt aldrende befolkning, idet arbejdstyrken bliver mindre år for år, mens der er mangel på veluddannede medarbejdere inden for “Mathematik, Informatik, Naturwissenschaften, Technik” (MINT). Det betyder fx. også, at industriproduktionen efter hånden mere og mere flyttes til Øst- og Sydeuropa, hvor der er ledig arbejdskraft og hvor man i øvrigt har brug for moderne produktionsvirksomheder, infrastruktur og deraf følgende udvikling og vækst.

Een af årsagerne til, at Tyskland har klaret sig så godt de seneste 10-15 år er landets store industri- og produktionsandel (over 25% af BNP), som man især for højteknologiens vedkommende har formået at bevare hjemme, i stedet for at outsource til leverandører i lavtlønslande. Det har bl.a. kunnet lade sig gøre, ved at være tilbageholdende med lønudviklingen, som reelt har været næsten flad de sidste 10 år. Begge dele er ved at ændre sig som følge af manglen på arbejdskraft.

En spændende faktor i den sammenhæng er efter min mening Internet of Things (Machine to Machine, M2M) – der tales om den 4. industrielle revolution (“Industrie 4.0”). Tysklands store industriandel med fokus på høj-teknologi og services (specielt automotive, machinery, pharma/kemi og aero-space) føder et komplekst netværk af supply- og value-chains omfattende små og mellemstore virksomheder (op til 250 medarbejdere og op til 50M € omsætning) og såkaldte Hidden Champions med op til 2000 medarbejdere og 500M € omsætning. Ikke blot OEM’erne og underleverandørerne automatiseres mere og mere intelligent, men også forbindelserne indbyrdes mellem disse virksomheder styres mere og mere ved hjælp af IKT. Da Tyskland tilmed er førende mht indlagrede systemer (Siemens, Infineon, Bosch, m.fl.) er her masser af potentiale fremover, hvis blot der er vilje til forandring – og nok veluddannede medarbejdere at ansætte.