Tyskland kan med rette betegnes som en moderne industrination, idet landet hører til de nationer der har den højeste absolutte industriproduktion (G8), og fordi det har den største industriandel (ekskl. byggeri) blandt de store industrinationer, nemlig omkring 26%. Til sammenligning: Japan ca. 20%, USA ca. 15% og EU som helhed ca. 19%. England, Frankrig, Italien, Spanien ligger alle under 17%. Tyskland industriproduktion er desuden kendetegnet ved at være en vidensintensiv, hightech-produktion, specielt inden for maskiner og produktionsudstyr, køretøjer og transportmidler, elektroteknik og elektronik, kemi og pharma, samt luft- og rumfart. Det hænger sammen med Tysklands traditionelle kompetencer mht. naturvidenskaber og ingeniørskunst, som siden forrige århundrede har frembragt eller perfektioneret mange tekniske opfindelser og innovationer.
Når vi hidtil har talt om den industrielle revolution, så har vi generelt ment udviklingen fra tidligere tiders håndværk til nutidens industriproduktion. Ser man nærmere på udviklingen, så har der indtil idag faktisk været tale om tre industrielle revolutioner, som hver for sig har medført store forandringer og enrome produktivitetsstigninger: 1. mekanisering med maskiner (ca. 1800–1900), 2. automatisering med elektronik (ca. 1900–1970) og 3. styring og fuld-automatisering med IT og robotter (siden 1970erne).
Nu er man begyndt at tale om en 4. industriel revolution som forestår os, og mange steder allerede er godt igang. Det der sker er, at maskiner og produktionsudstyr både indenfor de enkelte fabrikker og virksomheder samt på langs og tværs af virksomheder mere og mere bliver koblet op på hinanden via internettet, så der kan udveksles data og informationer, ved hjælp af hvilke et helt produktionsforløb kan styres og automatiseres ned til mindste detalje.
I Tyskland taler man om “Industrie 4.0” der associeres med begreber og teknologier som “Smart Factory”, “Cyber Physical Systems”, “Big Data”, “Machine-to-Machine”, “Internet of Things” og “Virtual Reality”. Det der ligger bag det er udviklingen inden for Informations- og Kommunikations-Teknologierne (IKT), som fremdeles frembringer eksponentielt stigende regnekraft (processing power) og lagerkapacitet (memory, storage) i stadig mindre fysisk størrelse og med stadig mindre energiforbrug. Såkaldte indlagrede systemer (embedded systems) – bestående af dedikeret og specialiseret hardware og software i form af minimalt små komponenter – kan indbygges i en hvilket som helst maskine eller brugsgenstand, hvor de kan opsamle data – fx. også fra sensorer – gennemføre beregninger og udløse aktioner eller sende informationer trådløst til andre systemer (mennesker eller maskiner), som så bruger disse informationer til at styre relaterede aktiviteter. Sådanne Cyber Physical Systems er grundlaget for styringen af omfattende og komplekse produktionsprocesser og det der kaldes “Product Lifecycle Management”.
En af Tysklands kernekompetencer er netop hightech industriproduktion baseret på forskning og udvikling, ingeniørskunst og fremstillingen maskiner og produktionsudstyr, der udnytter indlagrede systemer – som de ovenikøbet selv er eksperter i at udvikle og fremstille. Derfor er det oplagt, at Tyskland investerer i en branche- og strukturudvikling, som bygger på disse kompetencer og som ifølge brancheeksperters opfattelse vil øge Tyskland produktivitet med 30% eller mere i løbet af de kommende 10-15 år. Hvis de får ret – og det er der ikke meget der taler imod – så er Tyskland ved begyndelsen af et kraftigt økonomisk opsving. Bliver det måske et Wirtschaftswunder 2.0?