Der er rasende fart på i bilindustrien — og vejen forude er fuld af udfordringer

Tesla ride, Denmark, June 2015

Den tyske bilindustri er stærkt hierarkisk, specialiseret og integreret. Der er nogle få store bilproducerende koncerner (OEM), som gennem en forsyningskæde (supply chain) får underleverancer fra mange hovedleverandører, der igen får underleverancer fra flere lag af underleverandører, der hver især er stærkt specialiserede. Lagene under OEM kaldes Tiers, dvs. Tier 1, Tier 2, Tier 3 osv.

Fem koncerner (VW, BMW, Daimler, Ford, Opel) dækker over godt 15 OEM (AMG, Audi, BMW, Bentley, Bugatti, Ford, Lamborghini, Mercedes, Mini, Porsche, Rolls-Royce, Seat, Skoda, Smart, VW, m.fl.), hvoraf de otte største udgør over 95% af volumen. Underleverandørerne i de forskellige lag leverer enkeltdele, komponenter, systemer eller hele moduler til bilfabrikanterne (OEM) og er derfor vigtige integrerede led i forsyningskæden. Deres produktudvikling, produktion og levering er stærkt efterspørgselsbestemt, d.v.s. de udvikler og leverer produkter, som er nøje specificeret af OEM.

Udviklingen de seneste år

Ser man på den traditionelle bilindustri, så er der i de seneste 10 år sket en påfaldende udvikling på følgende områder:

  • Antallet af bilmodeller og modelvarianter er steget stærkt
  • Modellevetiden er blevet kortere med hyppige face-lifts og tekniske opdateringer
  • Modelrækker er blevet modulbaserede på såkaldte platforme
  • Der er udviklet helt nye teknologier omkring hybrid- og elektrobiler
  • Stærk konkurrence har ført til omkostningspres, som kræver at underleverandørerne øger deres produktivitet og volumen
  • Stadig større dele af udvikling og produktion lægges over på underleverandører
  • Produktionen lægges ud på afsætningsmarkederne (off-shoring, regionalisering)
  • OEMs kernekompetence er i mere og mere udpræget grad blevet design, branding og markedsføring, karosserifremstilling, samt montage og samling

Udvikling på de opførte områder forventes at fortsætte i de kommende år.

Trends og udfordringer i de kommende år

Nu kan der iagttages tre generelle, udefra påvirkende mega-trends, som stiller bilindustrien overfor nye store udfordringer:

  • Miljøkrav og bæredygtighed
  • Urbanisering og deraf følgende trafiktæthed
  • Kulturelle forandringer og bilens deraf ændrede rolle i samfundet

Af disse mega-trends afledes tre konkrete forsknings- og udviklingsområder, som både OEM og alle underleverandører må investere i for at være konkurrencedygtig – det er:

  • Effektivitet, herunder virkningsgraden af drivaggregatet og vægtreduktion i alle komponenter
  • Sikkerhed, herunder både aktiv og passiv sikkerhed
  • Konnektivitet, herunder både bilens kommunikation med mobilitetsinfrastrukturen og integration af passagerernes digitale profil og liv.

Disse udviklingsområder er til dels overlappende, og det kan forventes at de vil føre til stærke forskydninger i branchestrukturen, idet helt nye spillere og teknologier fra andre brancher dukker op med ny produkter, løsninger og processer.

Bilindustrien er efter mange årtier med inkrementel og evolutionær udvikling inde i en spændende fase med nogle radikale, disruptive forandringer, som har karakter af en industriel revolution, der vil komme til at præge branchen og produktet “bil” som sådan. Det drejer sig om:

  • Digitalisering af produktionen – “Industrie 4.0”
  • Elektrificering af drivaggregatet – elmotorer og hybrider afløser forbrændingsmotorer
  • Digitalisering af bilen – selvkørende, connected cars
  • Nye spillere – udviklingslande og Silicon Valley

Tyskland har i kraft af sine kapaciteter og kompetencer i bilindustrien gode forudsætninger for at vedblive med at være førende med hensyn til udvikling og produktion af biler. Bilbranchen som industrisektor er så vigtig for Tysklands økonomiske velstand og udvikling samt landets identitet som hightech industrination (”Engineered in Germany”) at der også fra politisk side vil blive gjort alt hvad der er muligt for at opretholde og fremme denne position.

Tysklands bilindustri er mega spændende

shutterstock_22649116Tyskland er kendt Verden over for sin enestående bilindustri og fremragende ingeniørkunst, og begreber som “Made in Germany” og “German Engineering” står generelt for høj funktionel kvalitet, tekniske innovationer, holdbarhed, sikkerhed og attraktivt design. Bilindustrien er da også Tysklands største industrigren, som med en omsætning på ca. 375 mia. € udgør godt 21% af Tysklands samlede indenlandske industriproduktion. Den næst-største industri, maskinindustrien, har til sammenligning ”kun” en omsætning på ca. 225 mia. € svarende til 13% af den samlede industriproduktion.

Tysklands bilindustri omfatter foruden de tre største koncerner VW Group, BMW Group og Daimler de tyske datterselskaber af Ford og General Motors (Opel) og et meget stort antal underleverandører, som naturligt også henregnes bilindustrien. Faktisk generer underleverandører tilsammen næsten 80% af bilindustriens samlede værdiskabelse.

Ud fra et dansk perspektiv er Tyskland et oplagt nærmarked og et brohoved til andre markeder inden for EU, til USA og i særdeleshed til vækstmarkederne Kina, Indien, USA, Mexico og Brasilien, idet bilindustrien har en eksportandel på 75% og en endnu større lokal produktion på de respektive afsætningsmarkeder. Gennem samarbejde med og eksport til tyske virksomheder i bilindustrien kan danske virksomheder automatisk få adgang til et langt større afsætningsmarked end det rent tyske.

En helt aktuel branche- og strukturanalyse af Tysklands bilindustri giver et samlet overblik over og indsigt i dette potentielle afsætningsmarked. Analysen er afgrænset til bilindustrien forstået som producenter – de såkaldte ’Original Equipment Manufacturer’ (OEM) – af personbiler, samt de direkte og indirekte underleverandører. Den beskriver bilindustriens omfang og struktur, forsyningsnet, processer, konkrete virksomheder og organisationer samt markedsmæssige og teknologiske trends og udviklinger. Desuden omfatter den en vurdering af den tyske bilindustris styrker, svagheder, chancer og risici samt perspektiver for den fremtidige udvikling frem til ca. 2025.

På basis af analysens resultater peges der på chancer og handlingsmuligheder for danske virksomheder, og der gives desuden oplysninger om, hvilke krav der stilles til underleverandørerne og hvilke forudsætninger disse bør opfylde.

I et kommende indlæg vil jeg berette om bilindustriens aktuelle situation og udfordringer.

For nærmere oplysninger, kontakt mig pr. mail til torlau@me.com eller på telefon +49 160 9770 6739

Munich Airport er nr. 1

Start of an Airbus A 340-642 from MUC
(Copyright Flughafen München GmbH / Foto: Werner Hennies)

Münchens lufthavn er Tysklands næststørste efter Frankfurt am Main, og den vokser fortsat. I perioden 1. januar til 30. juni 2014 startede og landede næsten 185.000 maskiner med ialt knap 19 mill. passagerer – det er mere end 1.000 starter eller landinger om dagen. Der var de internationale forbindelser med hele 85% af alle passagererne der stod for væksten, mens indenrigsforbindelserne havde lidt færre passagerer. Det var især de interkontinentale forbindelser, som bidrog med fremgangen, idet de havde en stigning i passagertallet på 5%. Munich Airport GmbH forventer at runde 40 mill. passagerer i år svarende til gennemsnitlig over 110.000 passagerer om dagen.

Fragtflyvningen steg med 5% til over 140.000 tons luftfragt i første halvår.

For kort tid siden blev München’s lufthavn af Skytrax-instituttet i Londen kåret til Europas bedste og Verdens tredje bedste lufthavn. Det var resultatet af en survey Skytrax har foretaget på basis af 13 mill. passagerer. For yderligere at forbedre servicen og passagertilfredsheden har lufthavnen nu også indført gratis ubegrænset trådløst internet. Det gør ophold i lufthavnen endnu mere behageligt – og for forretningsfolk mere produktivt.

Förmliche Deutsche, duzende Dänen

Über kulturelle Unterschiede und die europäische Einigung 

Autor: Ingrid Hügenell für die Süddeutsche Zeitung, Dienstag, den 29. April 2014, Seite 9:
28 Mitgliedsstaaten hat die Europäische Union, als vorerst letztes Land kam 2013 Kroatien dazu. Am 25. Mai dürfen gut 507 Millionen Menschen das Europa-Parlament neu wählen. Die Grenzen sind offen, wer will, kann sich in einem anderen Land der EU Wohnung und Arbeit suchen. Menschen aus den meisten Mitgliedsstaaten leben auch im Landkreis [Bad Tölz – Wolfratshausen]. Die SZ stellt einige von ihnen vor. 

Eurasburg – Meetings laufen in dänischen Firmen komplett anders ab als in deutschen, sagt Torben Lauridsen. „In dänischen Meetings redet man viel und weiß hinterher nicht, was entschieden wurde.“ Für deutsche Meetings gebe es eine Agenda, ein Protokoll und eine To-do-Liste. Die Dänen wüssten nach einem Meeting dennoch, was zu tun sei, man fühle sich verantwortlich und führe seine Aufgabe weiter. Und: Dänische Teilnehmerlisten sind nach dem Vornamen sortiert.

Der Däne Lauridsen lebt seit 30 Jahren in Deutschland, seit 20 Jahren in Eurasburg. Der 57-jährige Betriebswirt hat eine eigene Firma und berät auch dänische Unternehmen, die in der Metropolregion München ins Geschäft kommen wollen. „Man denkt, zwischen Deutschland und Dänemark gebe es nicht viele kulturelle Unterschiede. Das stimmt nicht“, sagt er. Was er darüber sage, sei zwar überspitzt, aber auch zutreffend. Die Sache mit den Teilnehmerlisten zum Beispiel: Dänen duzen sich auch im geschäftlichen Bereich – doch komme es bei Business-Kontakten mit Deutschen nicht gut an, wenn der Däne sich gleich mit dem Vornamen vorstelle. „Das geht in deutschen Unternehmen gar nicht“, sagt Lauridsen. Viele Dänen erscheinen zum Termin in einem deutschen Unternehmen nicht mit Jackett und Krawatte, dafür gerne mal mit bunten Socken. Titel wie Doktor oder Professor sind für sie nicht wichtig. „Das die in Deutschland wirklich verwendet werden, ist dem Gros der Dänen völlig unbekannt.“ Das Resultat: Der Däne werde als unprofessionell wahrgenommen – zu Unrecht. „Der Däne sieht den Deutschen als steif, der Deutsche den Dänen als Clown.“ Das führe zu Gesprächen, die nicht so produktiv seien.

Weitere Probleme könne es geben, wenn die Deutschen Referenzen oder Zertifikate haben wollten. „Die Objektivität und Sachlichkeit der Deutschen wird oft als Kritik aufgefasst.“ Deutsche füllten im Beruf eine Rolle aus, Dänen hielten ihre Persönlichkeit nicht zurück: „Die dänische Kultur ist eine Freundlichkeitskultur, die deutsche eine Höflichkeitskultur.“ In der dänischen Gesellschaft herrsche große Gleichheit und Solidarität. Lauridsen sagt, man spreche von „Mutter Dänemark“, der Staat sorge für seine Leute wie eine Mutter. Der Deutsche habe ein Vaterland, mit einem Staat wie ein strenger Vater.

„Die europäische Einigung finde ich wunderbar“, sagt Lauridsen. „Wir kriegen dadurch ein europäisches Deutschland, kein deutsches Europa.“ Der wirtschaftliche Austausch funktioniere durch die EU viel reibungsloser. Zwar sei die Bürokratie deutlich spürbar. Lauridsen ist aber überzeugt, dass es ohne die EU durch Zölle und nationale Vorschriften in der Summe viel mehr Bürokratie gäbe. Dass es früher Grenzkontrollen gab, „habe ich fast vergessen.“ Und auch, dass die europäischen Nachbarn sich in ihrer Geschichte immer wieder bekriegten. „Ein Krieg zwischen europäischen Ländern ist undenkbar geworden. Das ist eine große Errungenschaft.“ Natürlich gehe er am 25. Mai zur Wahl.

Lauridsen ist Däne geblieben. Zwar hätte er gerne die deutsche Staatsangehörigkeit, doch die dänische wolle er dafür nicht aufgeben. Am Fenster seines Arbeitszimmers hängt eine kleine dänische Flagge. Den Danebrog hisse man in Dänemark immer, wenn es was zu feiern gebe, erklärt er. Oder man winke damit der beliebten Königin zu. Diese übrigens siezen auch die Dänen, trotz ihrer großen Volksnähe. Wenn Margrethe II. ihre Silvester-Ansprache hält, sitzt auch Torben Lauridsen alljährlich am Fernseher. Und obwohl er schon 30 Jahre in Deutschland lebt und mit einer Deutschen verheiratet ist, bekommt er dann feuchte Augen.

Quelle: Süddeutsche Zeitung, Dienstag, den 29. April 2014, Seite 9 

“Glem Sydtyskland – sats på Hamburg”

Sådan var overskriften i Dansk-Tysk Handelskammers mail med det seneste nyhedsbrev “Standpunkt”. Det kan godt undre lidt på baggrund af indholdet af den handlingsplan som Udenrigsministeriet og Eksportrådet for to uger siden lancerede til fremme af eksporten til Tyskland med titlen “Vækst via Eksport: Danmark-Tyskland”. Denne handlingsplan fremhæver nemlig netop potentialet i Sydtyskland – og det med god grund.

Der er 334 km at køre fra København til Hamburg, men da man skal med en færge undervejs, så tager det 5 timer at køre strækningen. Flyvetiden fra København til Hamburg er kun ca. 1 time – men det tager faktisk kun godt 30 minutter længere at flyve til München. Hvis man har hjemme i midtjylland, så kan man flyve fra Billund til München på godt 1,5 time. Desværre kan man ikke flyve fra Billund til Hamburg uden at skulle over København eller Amsterdam, og så tager det omtrent ligeså lang tid som at køre i bil. Rejsetiden er altså ikke noget tungt vejende argument for danske forretningsfolk for at “nøjes” med at tage til Hamburg (undskyld, Hamburg) i stedet for Sydtyskland.

Der kan naturligvis være andre gode grunde.

Hamburg er faktisk Tysklands næststørste by, største havneby, og containerhavnen hører til een af verdens 20 største, så den kan med rette kalde sig “Das Tor zur Welt”. Byen et uden sammeligning et logistisk knudepunkt for Tysklands samhandel med fjerne markeder. Dens lufthavn spiller dog ikke helt så stor en rolle, idet den indtager en femteplads i Tyskland efter Düsseldorf, Berlin, München og Frankfurt, som alle fire er væsentlig større. Den er også en hel del mindre end Kastrup lufthavn.

Bystaten Hamburg er et ret afgrænset smørhul i Nordtyskland med en gennemsnitlig meget rig befolkning og en købekraft, som kun overgåes af de sydtyske byer Stuttgart, Frankfurt og München. Disse har imidlertid også alle tre et ulig større opland med en ganske anden branchestruktur, der er baseret på forskningstung high-tech industriproduktion. Desuden har de en enorm underskov af mindre og mellemstore produktionsvirksomheder. Hamburgs erhvervssektor er præget af handel, logistik, søfart, luftfartsindustri, levnedsmiddelindustri og brændstofhandel. Blandt Hamburgs største virksomheder finder vi olieselskaberne BP, Shell, Exxon Mobil, Marquard & Bahls og Jet. En anden fremtrædende branche i Hamburg er cigaretter: både British American Tobacco og Reemtsma Zigarettenfabriken er blandt de allerstørste virksomheder i Hamburg. Der er dog også en enkelt tysk DAX-virksomhed med næsten 5.000 medarbejdere, Beiersdorf; og Hamburg er hjemsted for Edeka og Otto, som begge hører til de helt store detailhandelsvirksomheder i Tyskland. Byens største arbejdsplads er imidlertid Stadtverwaltung med 70.000 medarbejdere.

Ser vi på metropolregionen Hamburg, som strækker sig et godt stykke ind i hver af delstaterne Schleswig-Holstein, Niedersachsen og Mecklenburg-Vorpommern og har et befolkningsgrundlag på godt 5 mio. indbyggere, så har vi et område, hvor branchestruktur og erhvervskraft er vel sammenlignelig med andre tyske metropolregioner.

PricewaterhouseCoopers (PwC) gennemførte således i 2013 i samarbejde med Hamburgisches WeltWirtschaftsInstitut (HWWI) en sammenlignende analyse af vækstpotentialet blandt Tysklands seks største metropolregioner, herunter Hamburg og München. Analyserapporten konkluderer bl.a., at “I det seneste årti har metropolregionen München haft langt den største befolkningstilvækst blandt de tyske storbyregioner. Også økonomisk gælder München som Tysklands boom-region.” […] “De fremtidige perspektiver for metropolregionen München er fremragende. Både i forhold til den forventede udvikling for Tyskland som helhed og i forhold til de andre metropolregioner har München i alle beregnede scenarier for udviklingen af den fremtidige regionale beskæftigelse det højeste vækstpotentiale for yderligere nye arbejdspladser frem til 2025.” (Rapporten på 110 sider kan bestilles her.)

Hvis man som dansk virksomhed ønsker at vokse via eksport til Tyskland, så bør man ikke kun se efter, hvad der er tættest på, og hvor det statistisk set største BPI pr. indbygger findes. Det er klart, at et areal på størrelse med Falster og Møn tilsammen med et antal meget omsætningstunge virksomhedscentraler vil give et skævt billede af mulighederne. Det interessante er: hvordan ser hele regionen ud m.h.t. konkrete brancher, industrier og virksomheder, hvor finder udvikling og produktion sted, hvordan afhænger virksomhederne af hinanden (value chains), hvordan arbejder de sammen (er der klynger?) – og hvor finder jeg det største antal interessante kunder eller partnere, som hører til min målgruppe?

Det er ikke et spørgsmål om enten Hamburg eller Sydtyskland. Det er et spørgsmål om at undersøge og få øje på, hvor en dansk virksomhed finder flest konkrete muligheder. Eksportrådet og Innovation Centre Denmark i München har længe peget på det vakuum, som teknologi-drevne, eksportorienterede danske virksomheder finder i Sydtyskland – og som dansker bosiddende i regionen i over 20 år kan jeg kun skrive under på, at i Sydtyskland er der rigtig mange muligheder at gå efter. Eksportrådets handlingsplan “Vækst via Eksport: Danmark-Tyskland”, som omfatter 25 konkrete initiativer og aktiviteter i de næste to år, kan hentes her.

Udenrigsministeriets og Eksportrådets handlingsplan for Vækst via Eksport til Tyskland
Udenrigsministeriets og Eksportrådets handlingsplan for Vækst via Eksport til Tyskland

Fremtidens produktion er IT-baseret

Tyske industrivirksomheder investerer massivt i at opbygge og udvikle deres IT-kompetencer, for det er nødvendigt for fortsat at være førende i forløbet af den igangværende fjerde industrielle revolution. Det drejer nemlig sig om at gøre den industrielle high-tech produktion mere intelligent og mere effektiv ved hjælp af softwarestyrede systemer og IT-netværk.

Den første industrielle revolution startete med indførelsen af dampmaskinen, den anden revolution startede med udbredelse af elektricitet og elektroteknik, og den tredie revolution udløstes med indførelsen af computerteknologi. Den forestående fjerde industrielle revolution, der i Tyskland omtales med begrebet “Industrie 4.0”, følger af kombinationen af computerteknologi og Internet med det formål at forbinde fabrikker, maskiner, produkter og aftagere intelligent, således at udviklings- og produktionsprocesser såvel som distribution, vedligeholdelse og support i fremtiden engang til en vis grad bliver selvorganiserende.

Derfor ansætter tyske industrivirksomheder stadig flere softwareudviklere og programmører, eller opkøber simpelt hen relevante IT-virksomheder. Det gør for eksempel Siemens og Bosch.

Siemens investerede 2013 inden for området forskning og udvikling alene 1,72 mia. € i softwareudvikling og beskæftiger 17.500 softwareudviklere. Halvdelen af disse har fokus på fremtidens digitale produktion. Desuden overtog Siemens i 2007 det amerikanske Softwarefirma UGS Corporation med over 7.000 medarbejdere og er dermed blevet en af verdens største udbydere af Product-Lifecycle-Management (PLM) software, der især i bil- og maskinindustrien benyttes til produktudvikling. Denne software bliver allerede i dag og tiltagende grad fremover forbundet med software til produktionsplanlægning. Siemens overtog i 2007 den israelske softwarevirksomhed Tecnomatix, der udvikler software til simulering og styring af produktionsprocesser. Dermed er Siemens blevet førende på verdensplan inden for produktionsplanlægningssystemer, der benyttes af næsten alle bilfabrikker.

Bosch Software Innovations GmbH, et datterselskab af Bosch-koncernen, er en anden vigtig og progressiv udbyder af software til produktionsstyring – herunder Business Process Management (BPM), Business Rules Management (BRM) og Device Management (M2M) – og en vigtig aktør i det tyske fællesprojekt “Industrie 4.0 Plattform”. Bosch har blandt andet etableret et datterselskab, Bosch Connected Devices and Solutions GmbH, der har til genstand at udvikle og markedsføre kompakte elektronik-produkter og software for ‘the Internet of Things and Services’ (IoTS). Disse kan gøre apparater og objekter inden for mange forskellige anvendelsesområder intelligente og kommunikations-klar, d.v.s. i stand til udveksle data via diverse kommunikations-protokoller (Internet, Bluetooth, NFC, etc.). Det er især smarte sensorer and aktuatorer med specifikke indlagrede software-systemer og  – passende til anvendelsen – specielt tilpassede fysiske dimensioner (‘housing’). Bosch har et eget Venture Capital firma, Robert Bosch Venture Capital GmbH, som investerer i startup virksomheder inden for bl.a. automatisering og styring, nye materialer og såkaldte støtteteknologier (‘enabling technologies’), der omfatter trådløs kommunikation, software og brugergrænseflader mellem maskiner og mennesker.

Klik på følgende link for at se en lille film “Industry 4.0 – The technological revolution continues” produceret af Verband Deutscher Maschinen- und Anlagenbau (VDMA).

Hvad kan vi danskere (ikke) i Tyskland?

Dagbladet Børsen kører et diskussionsforum på LinkedIn med titlen “Hvad kan vi danskere i Tyskland?”. Der er mange gode bidrag og kommentarer i dette forum, og der er bl.a. et bidrag af Ulrike Møgelvang med titlen “Dansk-tysk kulturforskel på fire ord? ”Det skal nok gå!””, som jeg i høj grad kan tilslutte mig. Lad mig uddybe med nogle egne erfaringer og meninger.

Hvad kan vi danskere i Tyskland? Vi kan innovative produkter af meget høj kvalitet. Vi kan også gode ideer, nye løsninger på kendte problemer og enkle løsninger på komplicerede opgaver.

Hvad kan vi derimod ikke kan godt nok – og det er i virkeligheden der vores problem ligger:

  • Vi kan ikke sproget, hverken i skrift eller tale. Vores fremragende engelsk hjælper os ikke, når vi sidder overfor tyske beslutningstagere, som ikke er nær så velformulerede på engelsk. Tværtimod, vi skaber afstand og ubehag.
  • Vi mangler forståelse for kulturforskellen i det daglige. Vi undervurderer eller sætter os ikke godt nok ind i forskellene i adfærd og roller i den tyske forretningsverden. Protokollen er som udgangspunkt meget forskellig: Vores venlighed og personlighed kolliderer med høflighed og saglighed. Det vi kalder afslappet og ligetil, det er på tysk uprofessionelt.
  • Vi har ofte en mangel på forberedelse og opfølgning, ikke mindst når det gælder møder. Et tysk møde har et definitivt formål og en agenda, som er alle deltagere bekendt. Og mødet ender med et resultat, som bliver fastholdt og fulgt op på – “zeitnah”.
  • Hvor vi også bør blive bedre er når det gælder salgs- og marketingstrategi. Vores strategi på hjemmemarkedet duer sandsynligvis ikke i Tyskland. Det bør i hvert fald være antagelsen, som måske kan modbevises. Men først bør vi undersøge, om vores forretningsmodel overhovedet holder på det tyske marked. Hvad er Value Proposition for vores produkt eller ydelse? Hvilke aftagere henvender vi os til, og hvorfor skulle de vælge vores løsning frem for andre? Det er også vigtigt at forstå, hvordan værdikæden og netværket ser ud for den branche, vi henvender os til.

I øvrigt ser jeg denne del af opgaven – markedsføring og forretningsudvikling – i Tyskland som en langt større udfordring end den formelle etablering af virksomhed. Tyskland er måske lidt mere bureaukratisk og omstændelig hvad det angår, men det er vel reglementeret og sikkert, og der er masser af dygtige sagførere og revisorer, som kender reglerne. Inden vi kommer så langt skal vi imidlertid først kunne sælge vores produkter og løsninger, for det er undtagelsen, at disse sælger sig selv.

Forresten, det danske udtryk “det skal nok gå!” har faktisk et tysk modstykke, der hedder “wird schon schief gehen!”.

Syd slår nord

Da muren faldt for 25 år siden og Øst- og Vesttyskland blev genforenet, stod det nye Tyskland overfor en gigantisk opgave med at integrere de nye delstater. Ikke blot opbygningen af en moderne infrastruktur (transportnet og telekommunikation), men også omstillingen og integrationen af en desolat planøkonomi i den højproduktive, vesttyske produktions-, handels- og serviceøkonomi var en kæmpe udfordring. Forskellene i indkomst og produktivitet mellem øst og vest var enorme.

Idag – en generation senere – er situationen en helt anden. Forskellene p.gr. af den tidligere deling er stort set udlignet, Tyskland er blevet en sammenhængende økonomi, befolkning og arbejdskræfter er vandret i begge retninger, og regionale forskelle er idag bestemt af andre strukturelle faktorer. Resourcer, såsom arbejdskraft og jord, brancher, bestemte virksomheder, anlægsinvesteringer, uddannelsesmuligheder, urbaniseringsgrad og rekreative omgivelser er afgørende for en regions udvikling og velstand.

Det der er sket de seneste 5-10 år er, at de sydlige tyske delstater har udviklet sig hurtigere og til større velstand end de nordlige, og det gælder ikke kun Baden-Württemberg, Bayern og Hessen, men også Thüringen og Sachsen, som begge udvikler sig bedre end flere af de “gamle” delstater.

Det er ikke længere vest som slår øst, nu er det syd der slår nord. Hvad enten det gælder beskæftigelse, uddannelse, forskning og udvikling, kriminalitet eller integration af tilflyttere fra udlandet, så står det bedre til i Bayern og Baden-Württemberg end i alle andre delstater. Den økonomiske udligningsmekanisme indbyrdes mellem de tyske delstater (“Länderfinanzausgleich”) giver et tydeligt billede af, hvilke delstater der betaler støtte til de andre. Her ser man, at Bayern (4,3 mrd. €), Baden-Würtemberg (2,5 mrd. €) og Hessen (1,7 mrd. €) betaler til samtlige andre delstater. Nordrhein-Westfalen med det industrielle Ruhr-område og storbyerne Köln, Düsseldorf, Dortmund og Essen er gået fra at være største yder i 1995 (1,8 mrd. €) til at være modtager siden 2010 (0,7 mrd. € i 2013).

Bayern og Baden-Württemberg har Tysklands laveste arbejdsløshed med hhv. 3,7% og 3,9% ledige, hvilket i praksis er fuld beskæftigelse; og Thüringen har idag mindre arbejdsløshed end Nordrhein-Westfalen. Der har været – og der er fortsat – en klar velfærds-trend i retning af den sydlige halvdel af Tyskland, og man løber i næsten enhver henseende fra nord. Siden genforeningen i 1989 er mere end 1 mio. tyskere flyttet til Bayern og Baden-Württemberg fra andre delstater. Udvandringen fra nordøst og nordvest er stadig i gang, og de fleste udflyttere er mellem 18 og 30 år.

Udenlandske tilflyttere med en god uddannelse flytter først og fremmet til Sydtyskland. I delstaten Baden-Württemberg har mere ned 25% af arbejdsstyrken udenlandske rødder, og det samme gælder for Metropolregionen München. Sydtyskland henter med andre ord kvalificeret arbejdskraft både fra udlandet og fra de nordlige delstater, som dermed på længere sigt yderligere taber vækstpotentiale p.gr. af den i forvejen stærkt aldrende tyske befolkning. Demografisk forandring er een af de største udfordringer for Tyskland i de kommende år, men syden vil være mindst påvirket heraf, så længe yngre og veluddannede arbejdskræfter fortsat strømmer til både hjemmefra og udefra.

Kilder:
  1. “Die unheimliche Kraft des deutschen Südens”, DIE WELT, 26.01.2014
  2. Bundesministerium der Finanzen

Danske SMVs muligheder i Tyskland

I juni 2008 vedtog EU-kommissionen under mottoet “Think Small First” den såkaldte ‘Small Business Act for Europa’ (SBA), hvilken har til mål at fremme små og mellemstore virksomheder (SMV) mht. udvikling, vækst og beskæftigelse. SBA sætter rammerne for an overordnet og målrettet politik for SMV i Europa og har fokus på nogle generelle aspekter, som anses for at være væsentlige for at europæiske SMV har gode vækstmuligheder, nemlig:

  1. Entrepreneurship (iværksætteri)
  2. Second Chance (genstart efter fallit)
  3. Think Small First (begunstigelse af små virksomheder)
  4. Responsive Administation (agil offentlige administration)
  5. State Aid and Public Procurement (statsstøtte og offentlige indkøb)
  6. Access to Finance (finansieringsmuligheder)
  7. Single Market (samhandel indenfor EU)
  8. Skills and Innovation (kvalifikationer og innovation)
  9. Environment (miljø og energiforbrug)
  10. Internationalization (samhandel udenfor EU)

I november 2013 offentliggjorde EU-Kommissionen sin årsberetning 2012/2013 om europæiske SMV. Årsberetningen er et af Kommissionens vigtigste redskaber til at overvåge og vurdere medlemslandenes fremskridt i gennemførelsen af ​​Small Business Act (SBA) på årsbasis. Rapporten indeholder desuden præstationsmålinger (performance reviews) for hvert enkelt EU-land (plus ni andre partnerlande), og den giver et overblik over SMV’ernes størrelse, struktur og deres bidrag til vækst og beskæftigelse.

Hvad er små og mellemstore virksomheder (SMV)?

Når vi taler om små og mellemstore virksomheder (SMV), så er det iflg. EU’s definition virksomheder i flg. tre størrelskategorier:

SMV iflg. EUs definition
SMV iflg. EUs definition

 

Hvad står der i årsberetningen?

Alt i alt tegner SBA en positiv udvikling for Europas SMV, omend det er fra et lavpunkt efter finanskrisen i 2008-2009. Der er – som det er blevet tydeligt siden krisen – store uligheder i status og udviklingen i forskellige europæiske lande. Både Danmark og Tyskland hører til de lande, som kan fremvise gode præstationer på et højt niveau, men der er konkrete forskelle – komparative fordele – indbyrdes mellem landene, som giver muligheder for at supplere hinanden og dermed synergier for vækst. Lad os se, hvad SBAs årsberetning kan fortælle os om disse muligheder.

Hvad er lighederne mellem Danmark og Tyskland?

Det er påfaldende, at begge lande – og Danmark i mest udstrakt grad – ligger signifikant over gennemsnittet af EU-landene på tre vigtige områder: Single Market, Skills and Innovation, og Internationalization (se illustrationerne nedenfor). Dette tyder på, at begge lande investerer i et højt uddannelsesniveau og byder på gode forudsætninger for omsætning af viden og ideer til innovative produkter og ydelser, som giver kommerciel success – ikke blot på hjemmemarkedet, men også på eksportmarkeder både indenfor og udenfor EU. Danmark scorer desuden over gennemsnit når det gælder Second Chance og Responsive Administration, hvilket er et udtryk for relativ ubureaukratiske rammebetingelser i Danmark i forbindelse med start af virksomhed, så det er ukompliceret at lukke en usund virksomhed ned, samt ikke mindst nemt og hurtigt at etablere og løbe en ny virksomhed i gang. På dette kriterie scorer Tyskland betydelig lavere end Danmark, idet bureaukratiet i Tyskland typisk er mere tidskrævende og omstændeligt.

Danmarks SBA profil 2013
Danmarks SBA profil 2013

 

Tysklands SBA profil 2013
Tysklands SBA profil 2013

 

Hvor ligger så forskellene mellem Danmark og Tyskland?

Ser vi på de øvrige fem aspekter, så er der nogle karakteristiske forskelle som springer i øjnene. SBAs årsrapport viser nemlig også, hvordan scoren på de ti aspekter er beregnet på nogle konkrete indikatorer, som er specificerede i årsrapporten.

Selv om både Danmark og Tyskland alt i alt scorer lavere end EU-gennesnittet på faktoren Iværksætteri (Entrepreneurship), så er det åbenbart af helt forskellige grunde. I Danmark er der overordentlig mange, som vælger at blive iværksættere p.gr. af at de har en konkret forretningside og ser en chance (opportunity), som de griber. Dette er også interessant i lyset af, at Danmark scorer langt under gennemsnit på “media opmærksomhed på iværksættere”. I Danmark vælger man altså ikke at blive iværksætter, fordi det får særlig opmærksomhed i medierne, eller fordi man har et særligt ønske om at blive selvtstændig – der scorer Danmark nemlig under gennemsnit – men fordi man brænder for en idé og øjner en chance. I Tyskland spiller job-sikkerhed imidlertid en ret stor rolle, således at tyskere generelt oplever det som en større risiko at springe ud i selvstændighed – det betragtes som modigt og dygtigt og giver derfor relativ høj social status at starte virksomhed. Det er jo også noget mere krævende og bureaukratisk at løbe en virksomhed i gang i Tyskland end i Danmark. Desuden påpeger SBA årsrapporten, at Tyskland til en vis grad er “offer af sin egen success” på dette punkt, idet den robuste økonomi og arbejdsmarkedet er så attraktivt for højtuddannede, at disse foretrækker fastansættelse frem for at starte egen virksomhed.

Hvad der imidlertid er en højere hyrde for at drive virksomhed for SMVer i Danmark end i Tyskland er forskellen i adgangen til finansiering (Access to Finance). SBA Årsberetningen viser, at danske SMV langt oftere end tyske får afslag på lån eller får tilbudt lånebetingelser, som de ikke kan honorere. Finansieringsbetingelserne er i Danmark dårligere end gennemsnittet for EU-landene, mens de er bedre end gennemsnittet i Tyskland. Her bør det dog bemærkes, at tyske SMV i gennemsnit er doppelt så store som i andre EU-lande, og en større del af dem er produktionsvirksomheder. Større virksomheder får nu engang lettere lån end mindre virksomheder gør.

Hvad kan vi konkludere om danske SMVers chancer på det tyske marked?

Danske SMV har været hårdt ramt af krisen 2008-2009 – hårdere end de større virksomheder, og hårdere end tyske SMV. Siden da har der været en svag fremgang, som nu tegner til at blive stærkere gennem 2014. Danmark byder generelt set på fordelagtige betingelser for start af virksomhed og drift af SMV, og det er ikke mindst denne brede basis af innovative og teknologi-drevne virksomheder, som har mulighed for at skabe vækst i eksporten og beskæftigelsen.

Den gode tyske økonomi med høj produktions- og eksportandel står overfor en mangel på kvalificeret arbejdkraft – og en demografisk betinget faldende arbejdsstyrke. Det åbner muligheder for danske SMVer til at gå ind som leverandører og underleverandører på det tyske marked, der hvor Tysklands egne virksomheder får svindende kapaciteter. Det gælder industriprodukter, hvor højteknologisk viden og fleksibilitet tæller, såvel som serviceydelser, hvor geografisk nærhed er afgørende.

Kilde: SME Performance Review 2013 (EU-Kommissionens Small Business Act årsberetning 2013)

Start or boost your career in Munich!

If you have a degree – or are about to get one – in Mechatronics, Computer Science, Cyber Physical Systems, Software Development, Materials Science, or other Systems Engineering and would like to start your career in one of the hottest high-tech areas of Europe, chances are that I can point you to excellent opportunities in the Munich Metropolitan Area.

Right now I can connect you to companies that are looking to hire University Graduates, Trainees as well as experienced Technicians for Automotive Engineering, Aircraft Manufacturing, Avionics, Surface Design, and Life Science Engineering.