Munich Airport er nr. 1

Start of an Airbus A 340-642 from MUC
(Copyright Flughafen München GmbH / Foto: Werner Hennies)

Münchens lufthavn er Tysklands næststørste efter Frankfurt am Main, og den vokser fortsat. I perioden 1. januar til 30. juni 2014 startede og landede næsten 185.000 maskiner med ialt knap 19 mill. passagerer – det er mere end 1.000 starter eller landinger om dagen. Der var de internationale forbindelser med hele 85% af alle passagererne der stod for væksten, mens indenrigsforbindelserne havde lidt færre passagerer. Det var især de interkontinentale forbindelser, som bidrog med fremgangen, idet de havde en stigning i passagertallet på 5%. Munich Airport GmbH forventer at runde 40 mill. passagerer i år svarende til gennemsnitlig over 110.000 passagerer om dagen.

Fragtflyvningen steg med 5% til over 140.000 tons luftfragt i første halvår.

For kort tid siden blev München’s lufthavn af Skytrax-instituttet i Londen kåret til Europas bedste og Verdens tredje bedste lufthavn. Det var resultatet af en survey Skytrax har foretaget på basis af 13 mill. passagerer. For yderligere at forbedre servicen og passagertilfredsheden har lufthavnen nu også indført gratis ubegrænset trådløst internet. Det gør ophold i lufthavnen endnu mere behageligt – og for forretningsfolk mere produktivt.